Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig

2. Verdenskrig

Tilfældig side på History Watch

En klog mand forudsagde, at der først kom fred i Europa den dag, der døde flere civile i krig end soldater.
Sønner kan ofres på slagmarken - mange kulturer mente, at unge mænd blev til mænd ved at gå i krig.

Fra Adolf Hitler kom til magten, havde han et udviklingsmæssigt behov for at indlemme landområder. Østrig var et velhavende land med en bugnende statskasse. Tjekkoslovakiet havde en veludrustet hær, rustningsindustri og råstoffer. Det samme gjaldt jøderne.
Adolf Hitler brugte andre landes midler til at finansiere det nazistiske Tysklands vækst.

En klog mand forudsagde efter 1. Verdenskrig, at Polen ville føre til den næste krig.
Tyskland angreb Polen i september 1939, og verden oplevede blitzkrieg: En ny form for krig, hvor panser blev støttet af fly. Polens støtter havde overvurderet Polens evne til at yde den tyske hær modstand, så det lykkedes dem ikke at komme Polen til undsætning.

Jeg tror, at Adolf Hitler ikke havde regnet med, at England ville kæmpe for Polen - et land, der var besat og delt mellem Sovjetunionen og Tyskland. Grunden til at England kæmpede her var, at landet ikke stolede på Adolf Hitler, efter Tyskland havde brudt München aftalen.
Jeg ved, at Hitler i slutningen af krigen mente, det var en fejl, at Tyskland ikke havde indledt krigen tidligere, hvor England var mindre klar til krig.

Efter Polen havde tabt, kom der en stilstand i kampene, og perioden blev spøgefuldt kaldt sitzkrieg.

England, med Winston Churchill som Marineminister, forsøgte at udvide kampområdet, og her blev Norden interessant for ham. Han ville afbryde den svenske eksport af malm til Tyskland.
Tyskland reagerede på faren, besatte Danmark, der skulle bruges som et slags hangarskib for de mellemlandene tyske fly, der skulle bruges i angrebet på Norge, som var det egentlige tyske mål.

Efter sejren i Norden blev Frankrig besejret, og Hitler besluttede sig for at angribe Sovjetunionen.

Den tilsyneladende uovervindelige tyske hær angreb Sovjetunionen, og den tyske Operation Barbarossa fik indledningsvist de forventede store sejre. I starten troede den sovjetiske leder Josef Stalin ikke på angrebet. Det var en grund til at Sovjetunionen ikke ydede ordentlig modstand i starten. Endvidere var den sovjetiske hær placeret for tæt på fjenden, hvilket gjorde at den røde hær mistede store dele af sit udstyr, da lagrene blev erobret af tyskerne i de første kampdage.

Der blev udstedt et dekret om, at tilfangetagne kommunistiske forbindelsesofficer/kommissærer skulle skydes ved tilfangetagelse. Det var en psykologisk fejltagelse, da det fik kampviljen til at stige i den sovjetiske hær, da de fleste hellere vil dø kæmpende end at blive henrettet.
Den tyske hær gik stadigt frem, men nu erobrede de kun mudder, da de sovjetiske tropper gik over til den brændte jords taktik. De store afstande sled på den tyske hær, der kun i ringe grad var motoriseret. Tyskerne brugte heste til at trække kanoner og andet udstyr.

Hver dag den tyske hær avancerede, blev de tyske forsyningslinier længere, og alt lige fra vand til benzin skulle bringes frem til den tyske hær.
Havde Hitler været verdens historiens største feltherre, så havde han her indset, at han ikke kunne vinde en hurtig sejr og stoppet den tyske hær. For samtidig med at forsyningslinierne blev længere, blev afstanden mellem de tyske hærenheder større.
Da frosten standsede den tyske hær, var der reelt set intet der kunne redde den. Den uforberedt på vinterkrig.

Efter at Sovjetunionen var blevet krigsdeltager, stod England og dets imperium ikke længere alene i kampen mod Aksemagterne. Kort tid efter angreb japanske fly den amerikanske flådebase Pearl Harbor. Dette førte til, at USA erklærede Tyskland krig.

De Allierede tilstræbte, der blev åbnet nye frontafsnit. Der blev i forvejen kæmpet i Afrika, hvor de tyske tropper blev ledet af Erwin Rommel.
Det tyske Afrikakorps led nederlag ved El Alamein, hvor den nyudnævnte hærleder Bernard Montgomery skrev sig ind i historiebøgerne.

Siden fulgte Operation Operation Torch, der skulle svække den tyske position i området yderligere og få de franske tropper i området ind i kampen under ledelse af Charles de Gaulle .
Fra Afrika kunne De Allierede angribe Sicilien og åbne den anden front i Europa, som kunne aflaste Østfronten.
Den sjette juni 1944 gik de Allierede i land i Frankrig, da Operation Overlord (D-DAY) blev indledt.

Krigen blev fra første kampdag på Østfronten, stadigt mere ond og forbitret. Den nazistiske ideologi var præget af Adolf Hitler, der mente, at krige blev vundet af den mest viljestærke af de kæmpende.
Det gav 2. Verdenskrig ikke svar på, da den sovjetiske hær og befolkning i mange henseender udviste større vilje til sejr end tyskerne. Sovjetborgerne kom til at hade tyskerne, grundet dets grusomheder.

Hitler forsøgte, at øge den tyske kampvilje ved, at indføre det som Goebbels kaldte "Totalen Krieg". Jødeforfølgelserne tiltog, den tyske krigsførelse havde behov for lettilgængelige ressourcer, samtidigt med at krigen sled på det tyske samfund, og landets modstandere blev stærkere.

Krigen vendte, og Kursk blev Tysklands sidste seriøse forsøg på, at vinde på Østfronten. Derefter var krigen reelt afgjort.

Jeg har skrevet en del om krigens gang. Jeg kan ikke skrive om 2. Verdenskrig uden at nævne koncentrationslejren Auschwitz, jødeforfølgelser og andre overgreb mod menneskerettighederne.
Anne Franks Dagbog er en udødelig skildring.
Ghettoen i Warszawa, hvor et stort antal polske jøder blev samlet, fra 1939 af, er en beretning om menneskers overlevelseskamp.

Det er nemt, at gøre krig op i tal, slag og militære doktriner. Krig handler om mennesker, det skal man aldrig glemme. Et digt, som Skæbne, fortæller om en ung dansk mand, der blev nazist.

"Atter er en dag omme, og gud være takket for den. Hver dag, som går, må dog altid være en dags krig mindre."

Feltmarskal Alan Brooke            


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube