Hitler bøger
Eva Brauns Dagbog
Vi troede alle, at han ville træffe sit valg alene på baggrund af vores udseende, og blev temmelig rystede, da Bormann dagen efter forklarede os, at så let gik det ikke, vi skulle også lave et prøvediktat.
Interessen for Hitlers person og privatliv har med særegen styrke kredset om hans forhold til det det andet køn.
Du er ædel og ridderlig af sindelag og har talent for at optræde. Det vil sikkert genspejle sig i et optimistisk tonefald i din stemme, som giver det indtryk, at du virkeligt ved, hvad du taler om.
Det er et held for mig, at jeg ikke har giftet mig. Det ville være blevet en katastrofe!
Alt hvad du er er, er du ikke af egen fortjeneste, men gennem dit folk.
Blandt alle de triste, ja ligefrem gruopvækkende eller modbydelige Erfaringer, jeg indhøstede i Oranienburg i Løbet af de 6 Maaneder, kan der dog ogsaa nævnes en oplivende Episode.
Jeg vil ikke gense mennesker, der har indladt sig på at være med til dette, endog at forherlige og idealisere det.
I går bød han os på souper på restaurant »Vier Jahreszeiten«. I tre timer var jeg tvunget til at sidde ved siden af ham uden at kunne veksle et ord med ham. Da vi tog afsked, rakte han mig - ligesom en gang tidligere - en kuvert med penge. Hvor ville det have været skønt, hvis han havde vedlagt en hilsen, en kærlig bemærkning; det ville virkelig have glædet mig. Men den slags tænker han jo aldrig på.
Hvorfor gik han ikke i stedet til Hoffmanns for at spise? Dér ville jeg i det mindste have haft ham for mig selv et par minutter. Jeg håber, at han ikke kommer tilbage, før hans lejlighed er færdig.
Jeg føler mig uoplagt. På enhver måde. Jeg forsøger altid at indbilde mig, at »det ordner sig altid«, men det hjælper ikke meget. Lejligheden er færdig. Men jeg må ikke komme hjem til ham. Kærlighed synes i øjeblikket at være strøget af hans program. Nu, da han atter er i Berlin, liver jeg lidt op igen. Men der var dage i forrige uge, da jeg græd nætterne igennem. Eftersom jeg var nødt til at blive alene hjemme hele påsken.
Jeg sparer, jeg lægger til side. Jeg går alle på nerverne, eftersom jeg vil sælge alt. Fra min dragt, mit kamera til teaterbilletter. »Det ordner sig altid«. Så stor er gælden heller ikke.
10/5 35
Som fru Hoffmann elskværdigt og lige så taktfuldt meddelte mig, har han nu en erstatning for mig. Denne erstatning hedder Valkyrie og ligner også en sådan, også hvad benene angår. Men sådanne dimensioner kan han jo lide. Det vil sige, han skal nok snart få hende til at tabe sig, hvis hun da ikke har en evne til på grund af sorger og bedrøvelse at blive tyk ligesom Charly, der får god appetit, når hun har problemer.
Hvis de iagttagelser, fru Hoffmann har meddelt mig, virkelig er rigtige, så synes jeg, det er for dårligt af ham, at han ikke fortæller mig det.
Han burde kende mig så godt, at han må vide, at jeg ikke vil gøre mig besværlig, hvis han taber sit hjerte til en anden. Det spiller jo ingen rolle for ham, hvad der sker med mig. Jeg vil vente til den tredje juni, så er det et kvartal siden, vi sidst mødtes (E. B. regner omkring en måned galt, eller også sigter hun til den 3. marts, da hun og Hitler havde »et par vidunderligt dejlige timer sammen«), og da vil jeg udbede mig en forklaring. Ingen skal kunne komme og sige, at jeg begærer for meget.
Vejret er så skønt, og jeg, Tysklands og verdens største mands kæreste, sidder og ser på solen gennem vinduet.
At han begriber så lidt, at han altid lader mig krybe, når der er fremmede mennesker. Men »hvad mennesket vil« osv. Eller som man reder . . .
I bund og grund er det vel min fejl, men man skyder jo helst skylden på andre. Denne faste vil også være forbi en dag, og derefter smager det så meget bedre. Det er bare en skam, at det er nu, det er forår.
28/5 35
Jeg har sendt ham et for mig afgørende brev. Om han nu anser det for vigtigt?
Nå ja, det får vi se.
Hvis jeg ikke har fået noget svar fra ham inden klokken ti i aften, vil jeg tage mine femogtyve piller og sove blidt ind.
Er det udtryk for hans vanvittige kærlighed, som han så ofte har forsikret mig, når han ikke lader høre fra sig med ét eneste ord i tre måneder?
Naja, han har i denne tid haft fuldt op at gøre med politiske problemer, men har det ikke lettet noget nu? Tænk på, hvordan det var forrige år. Havde han ikke sækken fuld med Röhm og Italien engang, men trods dette tid til mig? Jeg har ganske vist svært ved at bedømme, om den nuværende situation er betydelig vanskeligere for ham, men selv om den er det, kunne han vel have ofret mig nogle venlige hilsener gennem Hoffmann eller på anden vis.
Jeg frygter, at der ligger noget andet bag. Det er ikke min skyld dette, absolut ikke.
Måske en anden kvinde, for vist ikke Valkyrien, det turde være ganske umuligt, men der er jo så mange andre. Hvilke grunde skulle der ellers være? Jeg kan ikke finde nogen.
28/5 35 (senere på dagen)
Herre Gud, jeg er bange for, at han ikke svarer i dag.
Åh, bare et eller andet menneske kunne hjælpe mig, alt er så uhyggeligt og trøstesløst.
Måske har han fået mit brev i et uheldigt øjeblik. Måske skulle jeg slet ikke have skrevet det. Men lige meget hvad, så er det sværere at udholde uvisheden end en pludselig afslutning.
Kære Gud, hjælp mig, så jeg får talt med ham i dag; i morgen er det for sent.
Jeg har besluttet mig til femogtredive stykker; denne gang vil sagen være »dødssikker«.
Om han i det mindste bare ville ringe.
