Rusland & Tyskland
Denne Bog viser klart, hvilken Hensigt Tyskland fra første Færd havde med at sende Lenin og hans jødiske Medskyldige ind i Rusland, og hvor fuldstændigt det nåede sit Mål.
Hitler indså allerede i forvejen bolsjevismens forfærdelige fare og viede sit liv til at bekæmpe den. Som afslutning på hans kamp og hans urokkelige lige livsvalg står hans heltedød i rigets hovedstad.
Efter Afslutningen af den tysk-russiske Ikkeangrebspagt var den almindelige Mening den, at Sovjetunionen søgte at faa frie Hænder i det fjerne Østen. Begivenhederne har siden udviklet sig saa hurtigt, at det overhovedet ikke virker overraskende at se Sovjetunionen slutte Vaabenstilstand med Japan, en Vaabenstilstand, som maaske efterfølges af en Ikkeangrebspagt, som giver Moskva frie Hænder i Europa.
Selv om han foretrak en Alliance med de demokratiske Magter mod de fascistiske, vilde han først og fremmest forhindre et fælles Angreb fra dem på Sovjetunionen ved at holde Liv i Fjendernes indbyrdes Uenighed.
Man spørger uvilkårligt sig selv, om det er overraskende, det , der er sket - og det er det naturligvis på en måde, men også kun på en måde. Begivenheden i august 1939, undertegnelsen af de tysk-russiske pagter i Moskva, var på samme vis overraskende og ikke overraskende.
Kun det piner mig, kun det byder mig imod, at jeg med mit Krav om at opstille en sluttet Front mod Bolschevismen, træder over i samme Linie, hvor ogsaa Europas og Amerikas Kapitalister staar
i samme udemokratiske hensigt - blev forestillingen om skønheden uløseligt knyttet til forestillingen om pragt og ødselhed.
Et andet Argument for øjeblikkelig Krig går ud på, at når vi slutter Fred, er vi objektivt set Agenter for den tyske Imperialisme, thi vi gør det muligt for den at frigøre Tropperne fra vor Front og at få Millioner af Krigsfanger tilbage o. s. v.
Vore unge frivillige, der i dag kæmper i Rusland, fortæller, at de der har fundet gravhøje i stort antal.
I eftermiddags julefest; vi tænkte på 6. armé.
Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne. Vi skød efter flyene, og få minutter senere dalede enorme faldskærme med store pakker ned mod jorden.
Den 17. 08. 1717 underskrev Frankrig, Preussen og Rusland en overenskomst.
Den 05. 05. 1762 underskrev Rusland og Preussen en traktat i Sankt Petersborg, hvorefter Rusland tilbagegav erobrede områder og de to lande indgik en alliance.
Den 05. 08. 1762 blev Østrig, Rusland og Preussen enige om at dele Polen imellem sig.
Den 21. 01. 1793 delte Rusland og Preussen Polen imellem sig.
Ved Polens anden deling den 07. 05. 1793 fik Preussen Gdansk (Danzig), Torun, Poznan, Gniezno og Kalisz, og Rusland fik Litauen og det vestlige Ukraine.
Den 24. 10. 1795 delte Preussen, Rusland og Østrig det sidste af Polen mellem sig.
Den 07. 07. 1807 indgik Rusland, Preussen og Frankrig en fred i Tilsit.
De tysk russiske samtaler brød sammen den 23. november 1904, da Rusland insisterede på at konsultere Frankrig.
Den 24. november 1912 fordømte Østrig Serbiens erobringer i Balkan området. Serbien blev støttet af Frankrig og Rusland, mens Italien og Tyskland støttede Østrig.
Den 05. juli 1914 tilbød Tyskland Østrig hjælp i kampen imod Rusland og Serbien.
Rusland satte den 26. juli 1914 de sydlige og sydvestlige tropper i højeste alarmberedskab.
Den 31. juli 1914 truede Tyskland Rusland med krig, hvis de ikke demobiliserer.
Tyskland erklærede Rusland krig den 01. august 1914.
Den 04. september 1914 underskrev England, Frankrig og Rusland London Traktaten, der var rettet imod Tyskland.
De russiske Bolsjevikker tilbød den 26. november 1917 Centralmagterne en våbenhvile.
Den 03. december 1917 underskrev Rusland og Tyskland en våbenhvile.
Rusland opsagde Brest-Litovsk den 13. november 1918.
Tyskland anerkendte Rusland den 16. april 1922 i Italien.
Tyskland og Sovjetunionen underskrev den 12. oktober 1925 en handelsaftale.
Den 26. april 1926 underskrev Sovjetunionen og Tyskland en Fredstraktat.
Den 03. december 1926 modtog England oplysninger om, at tyske soldater blev trænet i Sovjetunionen.
I Versaillestraktaten fik Tyskland et forbud mod at have bæltekøretøjer, tanks og panserbiler. Det lykkedes tyskerne i slutningen af tyverne at omgås dette forbud ved at lave en udviklingsaftale med Sovjetunionen, hvor Tyskland udviklede og trænede sine soldater med tanks i Sovjetunionen, mens Sovjetunionen fik en øget knowhow.
Tyskland og Japan underskrev Anti-Komitern pagten den 25. november 1936.
Sovjetunionen foreslog den 16. april 1939 en engelsk, fransk og sovjetisk pagt imod Tyskland.
Molotov - Ribbentrop Pagten blev underskrevet den 23. august 1939 af Josef Stalin og Joachim von Ribbentrop.
Sovjetunionen forpligtede sig til at levere olie, korn og vigtige metaller til Tyskland, der til gengæld skulle levere forarbejdede produkter.
Endvidere var der et hemmeligt charter, som fastlog de to landes interessesfære.
Den 27. september 1939 rejste den tyske udenrigsminister Joachim von Ribbentrop til Moskva for at dele Polen.
Den 29. september 1939 blev Tyskland og Sovjetunionen enige om en deling Polen langs floden Bug.
Den 12. februar 1940 underskrev Sovjetunionen og Tyskland en handelsaftale for at mindske effekten af den engelske blokade af Tyskland, hvorefter Tyskland ville modtage korn, olie og vigtige råvarer fra Sovjetunionen.
Den 05. december 1940 besluttede Adolf Hitler sig for at angribe Sovjetunionen.
Den 10. januar 1941 blev Tyskland og Sovjetunionen enige om en fælles grænse, og enedes om at udveksle industriudstyr.
Den 22. juni 1941 angreb tyske, italienske og rumænske tropper Sovjetunionen.
Josef Stalin mente, at den tyske troppeopbygning til Barbarossa var et forhandlings træk for at opnå russiske indrømmelser, idet Josef Stalin ikke mente, at Tyskland ville gå ind i en tofronts krig.
Den 12. juli 1943 dannede en gruppe tyskere i Krasnograd en national komite for et frit Tyskland. Blandt dem var Friedrich Paulus og General von Seydlitz.
Den 17. juli 1944 blev 57.000 tyske krigsfanger sendt på et optog gennem Moskva.
Den 04. juni 1945 blev England, USA, Frankrig og Sovjetunionen enige om at opdele Tyskland i fire zoner.
Franklin Roosevelt, Josef Stalin og Winston Churchill havde den 17. juli 1945 deres første møde ved Potsdam Konferencen.
Den 31. marts 1948 begyndte Sovjetunionen at kontrollere togtrafikken til Berlin.
I 1949 blev de fleste tyske krigsfanger frigivet, da Sovjetunionen ville oprette Østtyskland. Der var en del tyskere, der var sure over at der stadig var krigsfanger i Sovjetunionen, så de krigsfanger Sovjetunionen ikke betragtede som krigsforbrydere blev løsladt.
Den 28. maj 1987 landede vesttyskeren Mathias Rust på den Røde Plads i Moskva.
Den 12. september 1990 underskrev USA, Sovjetunionen, Vesttyskland, Østtyskland, England og Frankrig en overenskomst hvorefter Tyskland kunne opstå som stat.
