Hør, urkokken galer i Jyllands lyng,
hvor er min ven med den sorte hue?
Han går i et fremmed Land.
Han går i en fremmed By.
Jo, I er gode soldater.
Det er jeres ære - Slaveære.
Nu er du noget, Tykke! Mand og partikammerat.
Og hvis vi en dag skal til muren, så er din hånd parat.
Han har været med, hvor det gik til
en tre, fire, otte Gange.
Han bider Munden sammen, for han vil!
En Celle, i Vestre Fængsel,
en Vask, en Træbænk, et Bord.
I Deres Henvendelse til den danske Befolkning den 25. April 1944 har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land.
I løbet af timer eller dage vil det blive afgjort, om de tyske styrker i Danmark erkender nazismens endelige nederlag eller vælger at gå ud i en sidste desperat og nytteløs kamp.
Slå ikke søm i væggen,
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
Du vil lade andre dømme, straffe mig for det, som hændte
i de andre år, som svandt.
Som tidligere nævnt bestemte vi os til at kalde vores hemmelige hær, bestående af 7 drenge fra latinskolen, for Churchill-klubben.
De dømte ham ikke ved Krigsret
til at skydes, imod en Mur,
de smed hans Lig i en Landevejsgrøft
efter en Køretur.
Og hvem kører Bil i Danmark?
Ja, de kom som Tyve natten
og talte om Ret og om Lov,
så kørte de med en troskyldig Mand
gennem en By, der sov.
Og hvem Kører Bil i Danmark?
0, hellige Tyskland, o, Broder
engang tog vi Ånd af din Ånd,
nu brænder det sindige danske Had
imod din Bøddelhånd.
For hvem kører Bil i Danmark?
Kære Fader
Jeg er blevet sendt til København, og når du læser dette brev, er jeg ikke mere.