I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd, føler jeg trang til at sige Deres exellence min mening, ikke for min families skyld, som i dag er blevet skudt, men for alle dem, der kommer efter dem, for nogle kommer, det ved vi.
Uten Grund og imot den tyske Regjerings og det tyske Folks oprigtige Ønske, om at leve i Fred og Venskab med det engelske og det franske Folk, har Englands og Frankrigets magthavere ifjor i September erklæret Tyskland Krigen.
Slå ikke søm i væggen,
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
Den 8. april 1940 begyndte prøverne til stykket Dyveke, der var skrevet af Poul Henningsen og Keld Abell. Poul Henningsen havde skrevet teksten til: Det gælder kærlighed og krig. Den 09. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper, og der blev indført censur. Da sangen kom tilbage, havde censuren næsten fjernet al teksten.
Poul Henningsen ændrede teksten og sangen "Man binder os på mund" og hånd blev resultatet.
Nederst kan den originale version med Liva Weel høres, med introduktion af Poul Henningsen.
Møde hvad der venter os,
og ingen véd hvordan det går.
Bære skæbnen uden trods,
hvad der så forestår.
Glad for hver en venlighed,
men uden tro at det blir ved.
Søge fred idet vi véd,
at vi har ingen krav på fred.
Man binder os på mund og hånd,
men man kan ikke binde ånd,
og ingen er fangne,
når tanken er fri.
Vi har en indre fæstning her
som styrkes i sit eget værd,
når bare vi kæmper
for det vi kan li.
Den som holder sjælen rank
kan aldrig blive træl.
Ingen kan regere det
som vi bestemmer sel.
Det lover vi med hånd og mund,
i mørket før en morgenstund,
at drømmen om frihed
blir aldrig forbi.
Det gælder kærlighed
og krig
Selv når skib på skib går ned
og land på land blir slettet ud,
handler man af ædelhed
og ber til hver sin gud. Fredstraktat og venskabspagt,
det er papir, der koster blod.
Svaghed væbner sig med magt
i angstene mod.
Det gælder kærlighed og krig,
at alle løfter kun er svig,
og ingen kan stole
på mennskenes ord.
Hva hjalp de håndslag som I gav,
for den der står ved mandens grav?
Et mennske er nul
mod den hellige jord.
Angst for vore fjender?
ja - men mere angst for den stormagt som vil hjælpe os
og kalder sig for ven.
Det gælder alle tiders krig,
at garantier kun er svig,
og ingen kan stole
på staternes ord.