INTET FORSVAR - INGEN FRED

Den Munterhed, der Torsdag den 10. Marts 1938 flere Gange kom til lydelige Udbrud under Forsvarsdebatten i Folketinget, er ganske uforståelig for enhver, der har måttet erkende, at Forsvarets forsømte Tilstand rummer en Fare for vort Land. Dette Faremoment kalder ikke på Munterheden. At Faren er til Stede, skal jeg gøre Rede for i det følgende; at det forsømte Forsvar har forhøjet Faremomentet, skal jeg ligeledes påvise. Vi går lige løs på Problemerne. Om een Ting er vi alle enige: Vi afskyr Krig - vi ønsker Fred) Frihed og Selvstændighed for vort Folk! - Men Ønsker er ikke nok. Visse Kredse troede, at Medlemsskabet i Folkeforbundet var det Middel, der - sammen med Ønskerne - skulde sikre os Freden. Ingen tror nu på Folkeforbundet som Fredens Vogter - tværtimod. Med Premierminister Chamberlains Tale forlod de sidste den synkende Skude. Situationen i Dag er den, at Stormagterne kapruster for at værne eller udvide deres økonomiske) territoriale og politiske Interesser) og dermed vokser Krigsfaren fra År til År.

»Lægges Kaprustningen ikke i Bånd, fører den til den næste store Krig,« skriver Udenrigsminister P. Munch.")

Kaprustningen er ikke lagt i Bånd - og intet tyder på, at det vil ske. Danmark lappede så i 1937 med nogle få Millioner til Materiel på, sit nedrustede og forsømte Forsvar, medens Sverige, Svejts, Holland og Belgien, hvis Stilling kan sammenlignes med Danmarks, søger Sikkerheden i Styrkelse af Forsvaret. Det er disse Landes Mål at gøre Forsvaret så stærkt, at den Magt, der har Interesse i at krænke Landets Neutralitet, giver Afkald derpå, fordi det er for dyrt.") Også Arbejder-partierne har i andre Lande medvirket ved Forsvarets Forbedring. Således har f. Eks. det svenske Socialdemokrati bevilget ca. 200 Millioner Kroner til Forsvaret i 1938 og ekstra store Millionbevillinger forestår. Sverige har godt 6 Millioner Indbyggere, Danmark omtrent 4 Millioner, og ofrer ordinært kun 43 + 7 ekstraordinære. Millioner på Værnet for Freden, Friheden og Selvstændigheden. Lad os da se på, hvorledes Forholdene ligger for det sorgløse Danmark under en Konflikt.

- Vi må først og fremmest søge vor Sikkerhed i Neutraliteten, d. v. s. i Iagttagelsen af en upartisk Holdning på alle Områder, ikke alene på det militære.

En Krig mellem de nordiske Lande må anses for utænkelig.

En Krig mellem Danmark alene og en Stormagt må anses for mindre sandsynlig.

Faren truer hovedsagelig Danmark under en Konflikt mellem flere Stormagter, idet vort Land på Grund af dets Beliggenhed kan tvinges ind i Opgøret. Visse Stormagter kan nemlig få mange Fordele ved en Besættelse af vort Land.

F. Eks. opnår vor nærmeste Nabo, Tyskland, under en Krig mod England følgende Fordele ved en Besættelse af Danmark:

1. Sikring af sin ubeskyttede østersøkyst ved at skyde sit Forsvars 1. Linie frem fra Østersøen til Skagerak. medens Forsvarets Hovedmodstandslinje under visse Forhold kan tænkes lagt over de smalle Bælter.

På Grund af Tysklands udsatte luftstrategiske Beliggenhed er visse Dele af dets Flyvemaskineindustri henlagt til Områder tæt bag Østersøkysten.

Det er af vital Betydning for Tyskland, at denne Industri uhindret af Bombeangreb kan arbejde under en Krig, der vil stille voldsomme Krav til dens Produktionsevne, og under hvilken det tyske Luftvåben trues med Svækkelse på Grund af de enorme Tab, der må forudses for dette Våbens Vedkommende. Disse Tab kan blive skæbnesvangre, hvis de ikke erstattes.

Sikring imod, at dansk (og sydsvensk) Område udnyttes som Luftbasis imod Østersøkysten er følgelig en Livsbetingelse for Tyskland.

Luftvåbnets mægtige Udvikling og Luftbaseringsproblemet medfører således, at Risikoen for Danmarks Besættelse er større i Dag end under Verdenskrigen.

2. Tyskland får 2 Udfaldsveje for sin Flåde fra Østersøen (Kiel-Kanalen og Kattegat), og Sikring af Forbindelseslinjen fra Skagerrak til Basis i Østersøen. I den næste Krig vil Tyskerne næppe give Afkald på denne Fordel. I det tyske Admiralstabsværk udtales således bl.a.:

»I Sammenligning med den for os (Tyskland) så ugunstige geografiske Beliggenhed af Helgolandsbugten bød det betydeligt nordligere liggende Skagerrak en god Stilling for Foretagender mod England og dets Handelsforbindelser.«

»Muligheden for at den tyske Flåde også kunde løbe ud der, vilde stadig have holdt den engelske Flådeledelse i Usikkerhed og have vanskeliggjort dens Indskriden.«

»Det er tragisk, at den daværende Ledelses (den tyske Admiralstabs) Tanker i strategisk Henseende kun gik i defensiv Retning og derved umuliggjorde os Udnyttelse fra Skagerrak af den to-Front-Stilling, vi havde skabt os til Søs mod England ved Kiel-Kanalen.«

3. Tyskland kan afskære England fra Forsyninger fra Danmark, det sydlige Norge og flere Lande ved Østersøen. Hvad dette betyder for vort Land kræver næppe Påvisning. I det tyske Admiralstabsværk skrives om denne Afspærring: England havde ikke kunnet udholde den tyske Flådes Afspærring i Skagerrak og Kattegat af hele den engelske Østersøhandel, fordi denne Handel danner en nødvendig Livsåre. Østersøhandelen beherskes kun fuldstændig af den Magt, som har Udgangene til Nordsøen i sin Hånd helt oppe ved Skagerrak.

4. Tyskland kan oprette Flyvebaser i Jylland, hvorfra den engelske Flåde og muligvis det nordlige England kan trues under gunstigere Vilkår end fra Flyvebaser i Hjemlandet.

5. Tyskland opnår desuden en Række andre Fordele af militær, økonomisk og politisk Art ved en Besættelse af Danmark.