De mørke Fugle fløj
Digt af: Otto Gelsted
Emigrantdigte (1945)
Der var, efter at Alarmberedskabet tidligt på Eftermiddagen var indtrådt, kommet Ordre til at en R-Maskine skulde starte ved Daggry næste Dag for Rekognoscering af den danske Grænse mod Syd.
Kl. 6,20 viste de første tyske Flyvere sig over Kastellet. Vi vinker glade til dem. Vi behøver ikke deres Hjælp.
Al færdsel (bortset fra en del af togtrafikken) skal] standse, og alle trafikanter skal senest 3 minutter efter være i tilflugtsrum.
Jeg begav mig straks til Knippelsbrogade, idet jeg mente, at jeg som Ekspert kunde yde Hjælp ved eventuel Demontering af Ikke sprængte Bomber, før Sprængningskommandoen, som bliver alarmeret i Tilfælde af Bombenedkastning over København, vilde indfinde sig.
Havde vi valgt den anden, hvad vi lige så godt kunde have gjort, var vi antagelig alle blevet dræbt, thi mens vi var på Vej ned, faldt en Bombe som fuldstændig raserede den anden Trappegang.
Galland sørgede for, at jeg fik piloter til uddannelse, og Göring sikrede, at jeg fik de nødvendige fly, naturligvis først og fremmest Me-110, som havde vist sig at være ubrugelige som jagerfly om dagen mod de britiske jagerfly.
En halv snes bombemaskiner fløj højt oppe, men meget lavere, faktisk i højde med trætoppene, kom seks Heinkel 52 jagere susende.
Jeg kan høre flyvere i natten
Er det fjende eller ven
Er det nu det sker
Er det nu de kommer igen
Er det fjende eller ven
Er det nu det sker
Er det nu de kommer igen
ved Gry med Motorstøj
i Eskadriller over Byens Tage.
da så vi og forstod -
det gik til Hjertets Rod -
at vi fik Trældoms bitre Brød at smage
En Dag så klar og blå!
Den Sol, vi vented' på,
var kommet; men den lyste som i blinde.
Betvunget, smertestum
lå Danmark sluttet krum
så dybt i Kval og Nød som ingen Sinde.
Men i den Angstens Stund,
du lå med blodig Mund,
og alt omkring var Dødsens Nat og Gru,
da så vi og forstod
til vore Hjerters Rod,
at aldrig har vi elsket dig som nu!
