Vestre Fængsel (Vinter 1941)
Digt af: Hans Kirk
Da jeg senere bad om at måtte aflægge et nyt Besøg, svarede Kommandanten, at han vilde ordne sig med en fast Præst for de norske Fanger.
De tidlige morgentimer er nu som før den tid på dagen der falder mig tungest. Om morgenen er jeg næsten altid melankolsk indtil grædefærdighed og ofte græder jeg.
Jeg har heller ikke denne gang noget at skrive om, jeg venter stadig først at høre fra Eder.
De dømte ham ikke ved Krigsret
til at skydes, imod en Mur,
de smed hans Lig i en Landevejsgrøft
efter en Køretur.
Og hvem kører Bil i Danmark?
til at skydes, imod en Mur,
de smed hans Lig i en Landevejsgrøft
efter en Køretur.
Og hvem kører Bil i Danmark?
Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz.
Men for et folk, der engang har opgivet sin frihed, er underkastelse ikke alene nok.
Mange iagttagere af udviklingen var forud overbevist om, at på et eller andet tidspunkt måtte de store idelogier mødes - enten til en drønende og dødelig afgørelse, hvor den ene blev på pladsen, eller de vilde "finde hinanden" på fælles områder.
Når de praler dermed,
ser vi dem hårdt ind i øjnene
og siger skånseløst: Ja -
I er gode soldater,
forbandet gode soldater !
ser vi dem hårdt ind i øjnene
og siger skånseløst: Ja -
I er gode soldater,
forbandet gode soldater !
Vore unge frivillige, der i dag kæmper i Rusland, fortæller, at de der har fundet gravhøje i stort antal.
Han har været med, hvor det gik til
en tre, fire, otte Gange.
Han bider Munden sammen, for han vil!
Men han er bange
en tre, fire, otte Gange.
Han bider Munden sammen, for han vil!
Men han er bange
En lærke letted', og tusind fulgte,
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit!
og straks var luften et væld af sang.
De tusind tårne tog til at tone,
så landet fyldtes af klokkers klang,
og byer blomstred i rødt og hvidt,
og det var forår og Danmark frit!
Dette er min sidste hilsen, Jeg må sende dig, i dag til morgen skal jeg dø.
Slå ikke søm i væggen,
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
en Vask, en Træbænk, et Bord.
To Celler ved Siden af mig
sad en, der var fængslet for Mord.
Hver Morgen raslede Nøgler,
og Døren gik op med et Brag.
Lyset blev tændt i Cellen,
nu gryed' den nye: Dag.
Vi vandrede ned ad Gangen,
langsomt med bøjet Nakke,
den daglige Vej til Klosettet med
Potte og Spytbakke.
Morgensur grynted' Betjenten:
Staa ind i Døren, De der!
Fra Gavlens vældige Vindu
lyste et Purpurskær.
Solen stod op og farved'
Nattens regntunge Skyer.
Det var som et glødende Genskin
af Ruslands brændende Byer.
Gaardtur: de ludende Rygge,
de frække og triste Blikke.
Vi var som Rotter i Bure,
Godheden fandtes ikke.
Forsorne Tyve, smaa Slyngler,
Mordere, Alimentanter.
En Undergangens Verden
omkring os paa alle Kanter.
Om Natten var alting stille,
man hørte kun Sporvognens Klemt,
og vi laa vaagne i Mørket
og følte os haabløst glemt.
Fængslets Uro var standset,
de evigt vandrende Skridt.
Natten svøbte sig om os
og Drømmenes Mareridt.
Udenfor klagede Vinden
i Fængselsgaardens Trær.
Og hele den, kæmpende Verden
kom os forunderligt nær.
Vore Aar gik hen med at slaas for hvert
Menneskes Frihed og Ret.
Nu ruller Helvedes Ildvogn
hen over det fri Sovjet,
Hitler, Menneskedyret,
den fraadende Galskabs Profet -
saa hæsligt og blodigt et Vanvid
har Verden aldrig set.
Heil, Heil, det germanske Helved'!
Hør Fenrisulven gø.
Skal dette være vor Skæbne,
saa er det bedre at dø.
Nej, ikke dø, Kammerater,
men kæmpe, saa godt vi kan,
for det, som er mere end Livet:
Ret, Frihed og Fædreland.
Kære Fader
Jeg er blevet sendt til København, og når du læser dette brev, er jeg ikke mere.
Afskedsbrev Marius Fiil
Og når alle I kære derhjemme holder sammen om vores kære Hjem og arbejder for det, da mødes vi engang i Herrens Hus.