Danmark, vor Moder

Atter vil danske sønderjyder mindes deres Livs- håbs opfyldelse.

Også vi herude vil tænke på den store dag for 20 år siden, om end med andre tanker og i andre omgivelser.

Men vi vil bekræfte det ja, vore forældre gav Danmark 1920, og vi vil i år give dette ja mere varmt og inderligt end nogen sinde før. Vi unge er rede til at sætte alt ind for dette ja, Far og Mor har givet, og aldrig har vel hjemlængslen til moder Danmark været større hos os end nu.

Vi nåede ikke hjem i 1920, men ikke desto mindre har 1920 betydet umådelig meget for os.

Hvad der er syndet mod Sydslesvig før krigen, er på mange måder godtgjort os, den unge opvoksende slægt i Sydslesvig. Igennem vort hjem, skolen, spejder- og andet foreningsarbejde, igennem vort ungdomsliv er vi knyttet med så stærke kærlighedsbånd til Danmark som aldrig før.

Moder Danmark, vi skylder dig alt, vi skylder dig vort liv, vor ungdomslykke, vor fremtid.

Kun i tanken på dig kan vi bære vor skæbne, at leve som fremmede i vor egen hjemstavn, kun i usigelig kærlighed til dig har vi kæmpet på polens sletter, ligget i Vestvolden, marcheret igennem Holland og kæmpet nu i Belgien.

Vi elsker dig, og vi lover dig, at hele vor fremtid skal gælde dig og din Lykke.