Er nu i Krig

Tyske folk! Jeres og mit Land er nu i Krig. Jeres Regering har med Bomber og Invasion angrebet den frie og uafhængige Stat Polen som vi ved vor Ære er forpligtet til at forsvare. fordi Jeres Tropper ikke blev trukket tilbage som Svar på den Note, den britiske Regering havde henvendt til den tyske Regering, er Krig blevet følgen.

Krigens Rædsler er velkendte for os alle. Gud ved, at dette Land har gjort alt, hvad der var muligt for at afværge denne ulykke. Men nu, hvor der har fundet Invasion af Tyskere Sted i Polen, er den blevet uundgåelig.

Jeres Regering fortæller Jer, at I nu kæmper fordi Polen forkastede Eders førers Tilbud og greb til Våben. Hvad er Sandheden? Det såkaldte »Tilbud« blev afgivet til den polske Ambassadør i Berlin Torsdag Aften, to Timer før det blev forkyndt af Jeres Regering, at det var blevet »forkastet«. Langt fra at det var forkastet havde der end ikke været Tid til at overveje det.

Jeres Regering havde i forvejen forlangt, at en polsk Repræsentant skulde sendes til Berlin inden fireogtyve Timer for at afslutte en Overenskomst. På det Tidspunkt havde de seksten Punkter, som senere blev fremsat end ikke været meddelt den polske Regering. Man ventede, at den polske Repræsentant skulde ankomme indenfor en begrænset Tidsfrist for at undertegne en Erklæring, som han ikke engang havde set. Dette er ikke forhandling. Det er et Diktat. Sådanne Metoder kan ingen Stat med Selvagtelse og Magt bøje sig for. Forhandlinger på Basis af frihed og Ligestilling kunde meget vel have bilagt de omstridte Spørgsmål.

I kan spørge hvad det vedkommer Storbritannien. Det vedkommer os fordi vi gav vort Æresord på at forsvare Polen imod Angreb. Men hvorfor følte vi det da som en Nødvendighed at forpligte os til at forsvare denne Østmagt, når vore egne Interesser ligger mod Vest, og når Jeres fører har udtalt, at han ikke har Interesser imod Vest? Svaret lyder - og jeg beklager, at jeg må udtale det - at ingen i dette Land længere kan fæste nogen Lid til Jeres førers Ord.

Han gav sit Ord på, at han vilde respektere Locarno-Traktaten: han brød det. Han gav sit Ord på, at han hverken ønskede eller tilsigtede at annektere Østrig: han brød det. Han erklærede, at han ikke vilde inkorporere Czekker i Riget: han gjorde det. Efter München gav han sit Ord på, at han ikke havde yderligere territoriale Krav i Europa: han brød det. Han gav sit Ord på, at han ikke krævede polske Provinser: han brød det. Han har i Årevis svoret overfor Jer, at han var Bolchevismens Dødsfjende: han er nu dens Allierede.

Kan det undre Jer, at hans Ord for os nu ikke længere er det Papir værd, det er skrevet på?

Den tysk-sovjetrussiske Pagt er en kynisk volte face, beregnet på at splitte fredsfronten imod Angreb. Spillet mislykkedes. Fredsfronten står fast. Jeres Leder ofrer nu Jer, det tyske folk, i Krigens langt frygteligere Spil for at redde sig ud af den umulige Situation, hvori han har bragt sig selv og Jer.

I denne Krig kæmper vi ikke mod Jer, det tyske folk, som vi ikke nærer bitre følelser for, men mod et tyrannisk og mensvorent Regime, som ikke blot har forrådt sit eget folk, men hele den vestlige Civilisation med alt hvad der er dyrebart for Jer og for os.

Måtte Gud forsvare Retten!