Blitz - London brænder
Af: Luftwaffe Piloten Gotfred Leske
Det staar ganske klart, at Herr Hitler ikke kan tillade sig at lide et Nederlag i sin Luftkrig mod Storbritannien, uden at det vilde blive til stor Skade for ham.
Så langt fra at fremkalde Panik og Ønsket om at overgive sig, fremkaldte de indenfor alle Klasser en rasende og ubøjelig Modstandskraft.
En engelsk familie foretager en rejse i en tidsmaskine tilbage til 2. Verdenskrig, hvor de gennemlever den hverdag, som en engelsk familie havde gennem krigen. De blev ganske vist ikke bombet, perioden er kortere end krigen.
We certainly have had dreadful times but things look brighter & if only these raids would end it would be a relief off our minds.
GLAD TO SAY AT TIME OF WRITING THAT ALL THE FAMILY ARE SAFE AND WELL.
5 videoer om Slaget om England.
En anden dokumentarfilm om Slaget om England.
En amerikansk film fra 1943.
I løbet af få sekunder blev de tusinder på gaderne og i haverne i byens centrum brændt eller skoldet af en bølge af ufattelig varme.
I løbet af få sekunder blev de tusinder på gaderne og i haverne i byens centrum brændt eller skoldet af en bølge af ufattelig varme.
Tidslinje over slaget om Dunkirk.
En spændende dokumentarudsendelse i farver fra evakueringen af Dunkirk og om slaget, som blev udkæmpet imens.
Et øjeblik syntes jeg, at det var en skam, at jeg aldrig havde været i London og nu aldrig vil kunne komme dertil, for i dag, da jeg fløj over denne den største by i verden, vidste jeg med absolut sikkerhed, som om jeg kunne se ind i fremtiden: Alt dette vil blive ødelagt. Det vil kun blive stående få dage endnu. Indtil det øjeblik, da Føreren udtaler dets dødsdom. Så vil der ikke være andet tilbage end en ruinhob.
Der skrives historie i disse dage. Og jeg kan sige, at jeg var med. Om ti eller tyve år vil der stå i historiebøgerne: September 1940 - Londons ødelæggelse. Ligesom vi læser om tilintetgørelsen af Karthago. Eller Roms brand.
London brænder. Den brænder hundrede steder på een gang, og hele byen må allerede mere være en ruindynge end en by.Jeg tænker atter og atter på min første flyvning over London, da ingen af vore bomber endnu var faldet på den, da den største by i verden endnu var uskadt og englænderne troede, at ingen magt på jorden kunne gøre London noget. Jeg antager, at de har fået en anden opfattelse nu.
Der går ikke en nat, uden at vi tænder nye brande i byens hjerte - ikke en nat, hvor himlen ikke farves blodrød af flammeskæret. Luftværnsilden og projektørerne lyser op på himlen, men de nytter ikke. Vi giver ikke slip, og nu gør vi et grundigt stykke arbejde.
I går så det ud, som om selve Themsen brændte. Alle dokkerne og pakhusene stod i flammer, og hvert øjeblik lød der større eller mindre eksplosioner.
Der hænger et tæppe af røg og støv over byen. Og alligevel bliver vi ved med at angribe, vi giver dem aldrig et pusterum. Uden pause flyver vore formationer over byen. Nu har det stået på en måned. London dør.
