Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Dokumentar U-110 lider skibbrud

U-110 lider skibbrud

& Tyskerne mister en Enigma maskine

Skibbrudne sømænd reddes
Oversigt over de tyske ubådes sænkninger.
Om sejlads med konvoj.
Flådens Nybygningsprogrammer har været kontinuerlige under Krigen.
Frem alt ville selve vor krigsindsats blive stærkt forringet, og frem for alt ville det forhindre de store konvojer af amerikanske tropper over Atlanten.
Søslag i Danmarks Strædet.
Parallelkamp på afstand mellem 10 og 11 sømil. Hood koncentrerede sin ild mod Bismarck. Hood eksploderede efter fem minutter, herpå skudveksling med King George V.
En spændende dokumentarserie om jagten på Bismarck.
En tysk ubåd er måske funder langt oppe i en canadisk flod.
En tysk besætning forlader en synkende ubåd, som dog blev flydende så længe, at amerikanske marinere kunne komme ombord og medtage en enigma maskine fra den synkende ubåd.
Jeg ledte efter min Tauchretter. Rodede rundt i radiorummet. Den lå under det bord, hvor vi plejede at lægge radiosignalerne. Jeg trak den på og så mig om. Båden var helt tom.

Chefen stod oppe ved tårnlugen og råbte ned: 'Er der nogen tilbage dernede?'

Jeg råbte: 'Ja. Jeg er hernede. Jeg kommer op.'

Skydningen var stoppet. Jeg kravlede op gennem tårnet og op på broen.

Chefen stod stadigvæk deroppe. 'Kom væk fra båden i en fart,' sagde han. 'Den synker om et øjeblik.'

Jeg svarede: 'Vi har stadigvæk hemmeligt grej om bord.'

Han sagde: 'Lad det bare ligge, Wilde. Det går alligevel ned med båden.'

Så jeg sprang ud fra tårnet og ned i vandet. Jeg havde åbne øjne, så jeg kunne se det smukke blå atlanterhavsvand. Det var ligesom under dykketræningen. Jeg åbnede iltpatronen, og åndesækken fyldtes.

Jeg så mig om. Bag mig lå ubåden. Foran mig kunne jeg se en skare af besætningsmedlemmer, så jeg svømmede hen mod dem. En af dem begyndte pludselig at synge en sang, vi radiofolk havde spillet mange gange over bådens højttaleranlæg. 'Im Leben geht alles voruber' (I livet får alting en ende). Det var en populær sang fra en eller anden operette. I dag betragter jeg det som et udtryk for trods. Vi lå i vandet og var omgivet af fjendtlige skibe.

Lidt efter blev jeg dog klar over, at vores situation mere gav grund til fortvivlelse end til sang. Vi så en destroyer sejle bort. Nogle af besætningen forsøgte at svømme hen til den, men det meste af min gruppe blev sammen, så man kunne se os, for det gav den største mulighed for at overleve.

Imens tænkte jeg: Tja, det var så det. Hvad skal jeg stille op i Nordatlanten? Vandet er iskoldt. Der er ikke store chancer for at overleve. Jeg kan ikke svømme hele vejen ind til land. Jeg dør sandsynligvis af kulde, og da jeg har min Tauchretter på, vil mit lig flyde rundt i Atlanterhavet.' Men så tænkte jeg: 'Nej, du holder ud så længe som muligt. Måske er der stadigvæk en chance. Måske bliver du reddet. Du må holde ud. Du kan altid slippe luften ud af Tauchretter'en, når det er slut.' Jeg ville ikke give op så hurtigt.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube