Da jeg talte med P.M. i morges, var han tydeligt deprimeret. Han havde sendt et brev til præsidenten med forslag om, at de skulle spise frokost sammen, men præsidentens svar var et høfligt „nej". „Det ligner ham ikke," mumlede P.M. Harry forklarede, at han ikke ønskede, at der skulle brede sig et indtryk af, at han og Winston stikker hovederne sammen for at lægge råd op om noget, der vil være ubehageligt for Stalin.
Jeg takker Dem, fordi De er villig til at true Tyskland og Finland med gasangreb imod dem, hvis Tyskland og Finland anvender dette våben i krigen mod U.S.S.R.
Nogle få måneder senere, mens de tyske arméer var i færd med at afslutte sejren i Frankrig, aflivede Rusland de tre baltiske landes selvstændighed og indlemmede dem i Sovjet-Unionen, og på samme tid sikrede Stalin sig Bessarabien og Nordbukovina.
Flådens Nybygningsprogrammer har været kontinuerlige under Krigen, idet alle Beddinger er blevet taget i Brug, så snart de er blevet tomme. Det er ikke desto mindre belejligt på dette Tidspunkt, at Marineministeriet redegør for sine nuværende Behov for Nybygning og opnår Kabinettets Sanktion af dets Retningslinjer.
Operationerne i det europæiske område vil blive foretaget med det Mål for øje i 1943 at tilføje Tyskland et nederlag og med den størst mulige styrke, som de forenede Nationer er i stand til at indsætte imod det.
Jeg opdagede pludselig, at jeg stadig bar på min stok. Det havde været min mening at efterlade den på kommandostationen og tage et gevær med i stedet.
De russiske Hære er ikke blevet slået; de er ikke blevet revet op og knust. Det russiske Folk er ikke blevet besejret eller tilintetgjort, Leningrad og Moskva er ikke blevet taget.
Fra ethvert Hjem paa denne Ø, i vort Imperium, ja i hele Verden, dog ikke fra de skyldiges Tilholdssteder, gaar der en Tak til de britiske Flyvere, som, frygtløse trods de ulige Vilkaar, utrættelige i deres dristige Angreb under stadig Dødsfare, ved deres Tapperhed og Selvopofrelse er i Færd med at vende Strømmen i denne Verdenskrig. Aldrig før i en Strid mellem Mennesker har saa mange skyldt saa faa saa meget.
Oversigt over de tyske ubådes sænkninger.
Om sejlads med konvoj.
Ved at give konvojerne den stærkest mulige eskorte af destroyere og antiubådsfly lykkedes det os at få konvojerne igennem med skiftende, men ikke ødelæggende tab. Det er tydeligt, at tyskerne var utilfredse med de resultater, de nåede ved hjælp af ubåde og fly alene, for de begyndte at anvende deres overfladestyrker mod konvojerne. Men heldigvis for os brugte de fra begyndelsen deres tunge overfladestyrker vest for Bjørneøen og deres undervandsbåde øst for den.
Hjemmeflåden var derfor i stand til at forhindre et angreb fra fjendtlige overfladestyrker. Før maj-konvojen blev afsendt, advarede marineministeriet os om, at tabene ville blive meget store, hvis tyskerne, som man ventede, brugte deres overfladestyrker øst for Bjørneøen. Vi besluttede at afsende konvojen. Der kom intet angreb fra overfladeskibe, og konvojen kom igennem med et tab på en sjettedel, hovedsageligt ved luftangreb. Men mod den sidste konvoj, der har nummeret P.Q.17 brugte tyskerne endelig deres styrker på den måde, som vi hele tiden havde frygtet. De koncentrerede deres ubåde vest for Bjørneøen og gemte deres overfladeskibe til et angreb øst for Bjørneøen. P.Q.17's endelige skæbne er endnu ikke helt klar. i øjeblikket er der kun ankommet fire skibe til Arkhangelsk, men seks andre ligger i havne på Novaya Zemlya. De sidste kan imidlertid angribes enkeltvis fra luften. I bedste tilfælde vil altså kun en tredjedel være nået igennem.
Jeg må forklare farerne og vanskelighederne ved disse konvoj operationer, når den fjendtlige kampeskadre stationeres højt mod nord. Vi finder det ikke forsvarligt at risikere vores hjemmeflåde øst for Bjørneøen eller hvor den kan angribes af tyske fly med landbaser. Hvis en eller to af vore meget få enheder af de stærkeste typer gik tabt eller blot blev alvorligt beskadiget, mens Tirpitz og dens følgesvende med udsigt til snarlig hjælp fra Scarnhorst stadig var i aktion, ville hele herredømmet over Atlanterhavet være tabt. Bortset fra indflydelsen på levnedsmiddelforsyningerne, som er livsvigtig for os, ville selve vor krigsindsats blive stærkt forringet, og frem alt ville selve vor krigsindsats blive stærkt forringet, og frem for alt ville det forhindre de store konvojer af amerikanske tropper over Atlanten, der snart vil være oppe på 80.000 om måneden. På den måde ville det blive umuligt at opbygge en virkelig stærk front i 1943.
Mine flådeeksperter fortæller mig, at de, hvis de havde rådighed over de tyske over- og ubådsstyrker samt luftstyrkerne under de nuværende omstændigheder, ville garantere for den fuldstændige tilintetgørelse af enhver konvoj til Nordrusland. De har endnu ikke kunne give os noget håb om, at konvojer, der forsøger at gennemføre turen ved konstant dagslys, vil få nogen bedre skæbne end P.Q17. Vi er derfor med største beklagelse nået til den konklusion, at et forsøg på at gennemføre den næste konvoj, P.Q.18, ikke vil komme dem til gavn, men kun påføre vores fælles sag et regulært tab. Samtidig kan jeg forsikre Dem om, at vi, så snart vi finder en ordning, der giver en rimelig chance for, at en større del af konvojernes indhold når frem til dem, vil begynde på dem igen. Problemets kernepunkt er at gøre Barents Havet lige så farligt for tyske skibe, som de gør det for os. Det bør vi tilstræbe med vore fælles kræfter. Jeg vil gerne i nær fremtid sende en højere officer til Nordrusland for at konferere med deres officerer og lægge en fælles plan. skibe, som de gør det for os. Det bør vi tilstræbe med vore fælles kræfter. Jeg vil gerne i nær fremtid sende en højere officer til Nordrusland for at konferere med deres officerer og lægge en fælles plan.
I mellemtiden er vi rede til at lade en del af de skibe, der skulle have sejlet i P.Q. konvojen, afgå til den Persiske Havbugt med det samme. Udvalget af skibe vil blive foretaget i samråd med sovjet autoriteterne i London for at sikre prioritet for de vigtigste ladninger. Hvis der bliver udvalgt jagermaskiner (Hurricanes og Aircobras), kan de så have dem stationeret og operere med dem på den sydlige front? Vi kunne påtage os at samle dem i Basra. I løbet af oktober håber vi at bringe de trans-iranske ruters kapacitet op på 75.000 tons om måneden, og vi bestræber os på at øge den yderligere. Vi anmoder de Forenede Staters regering om at hjælpe os ved at fremskynde afsendelsen af rullende materiel og lastbiler. Vi kunne straks øge trafikkens omfang, hvis de vil gå med til, at de amerikanske lastbiler til USSR, der i øjeblikket bliver samlet ved den Persiske Havbugt, i stedet indgår i en pendultrafik med forsyninger ad landevejen mellem den Persiske Havbugt og det Kaspiske Hav. For at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten indvilger vi i at hæve de ladninger, der skal ankomme i september, til 95.000 tons og til oktober 100.000 tons, begge dele eksklusive lastbiler og fly.
Deres telegram til mig fra den 20. juni berørte spørgsmålet om forenede operationer i nord. De ting, der hindrer os i for tiden at sende flere konvojer, hindrer os også i at sende landstyrker og luftstyrker til operationer i Nordnorge. Men vore officerer bør til stadighed overveje, hvilke forenede operationer vi har mulighed for i eller efter oktober, når der er mere mørke. Det ville være det bedste, hvis de kunne sende deres officerer hertil, men hvis det er umuligt, vil vore komme til dem.
I tilslutning til en forenet operation i nord, undersøger vi, hvordan vi kan hjælpe dem på deres sydlige flanke. Hvis vi kan slå Rommel tilbage, kunne vi i efteråret sende stærke luftstyrker, der kunne operere på venstrefløj af deres linje. Det vil naturligvis volde betydelige vanskeligheder at opretholde disse styrker via den trans-iranske rute uden at reducere forsyningerne til dem, men jeg håber i en nær fremtid at kunne forelægge dem detaljerede forslag. Vi må først slå Rommel. Kampen er nu på sit højeste nu.
Lad mig igen udtrykke min tak for de 40 Bostons. Tyskerne sender uden ophold flere tropper og fly til Afrika, men store forstærkninger er på vej til general Auchinleck, og den forestående ankomst af stærke britiske og amerikanske styrker af tunge bombefly skulle give sikkerhed i det østlige Middelhav og samtidig forringe værdien af Rommels forsyningshavne Tobruk og Benghazi.
Det ville afgjort være i vores fælles interesse, ministerpræsident Stalin, hvis de tre divisioner af polakker, De så venligt tilbød os, kunne slutte sig til deres landsmænd i , hvor vi kan forsyne dem med alle slags våben. De ville komme til at spille en meget vigtig rolle i de fremtidige kampe og samtidig styrke moralen hos tyrkerne ved at give dem en fornemmelse af, at vi bliver flere og flere sydpå. Jeg håber, at denne plan, som vi hilser med megen glæde, ikke falder til jorden, fordi polakkerne ønsker at medtage et større antal af deres kvinder og børn, der er mere eller mindre henvist til de polske soldaters rationer. Det vil være en stor byrde for os at skaffe disse mennesker føden, men vi mener alligevel, at det vil være umagen værd at bære byrden for at kunne oprette denne polske hær, der vil blive brugt udelukkende til vort fælles bedste. Vi har selv meget knebent med levnedsmidler i det mellemste Østen, men der er nok i Indien, hvis vi blot kan få dem hentet.
Hvis vi ikke får polakkerne, må vi udfylde deres plads ved at trække på de forberedelser, der nu foregår i stor målestok med en Anglo-amerikansk invasion på fastlandet for øje. Disse forberedelser har allerede fået tyskerne til at flytte to grupper af svære bombemaskiner fra Sydrusland til Frankrig. De kan være forvisset om, at der ikke er noget nyttigt og formålstjenligt, som vi og amerikanerne ikke vil gøre for at hjælpe dem i deres store kamp. Præsidenten og jeg søger uden ophør efter midler til at overvinde de uhyre vanskeligheder, som geografien, havene og fjendens luftstyrker frembyder. Jeg har vist præsidenten dette telegram.
