Sovjetunionens svar på atombomben

I Sovjetfagforeningernes Tidsskrift "Ny Tid" findes i September-Nummeret en Oversigt over internationale Udtalelser om Atombomben. Efter en Omtale af enkelte amerikanske Røster, der udtaler sig for Atombombens Anvendelse til at sikre Amerika et Verdens-herredømme, skriver Bladet:

Langt videre Udbredelse har visse Betragtninger fået, som går ud på, at Atombombens Opfindelse stiller alle internationale Problemer i et andet Lys, idet man vil hævde, at de tidligere indgåede Aftaler mellem Magterne, de Forenede Nationers San, Francisco Pagt eller Berlin konferencens Beslutninger er "forældede". Det er klart, at den Slags Betragtninger kun kan gøre Skade ved deres Tvetydighed. De giver ingen Besked om, hvad der i Grunden er "forældet" i de nylig vedtagne Beslutninger, og derfor kan den Slags Udtalelser kun sprede Forvirring og så Panik i godtroende Folks Hovedet. For øvrigt må man ikke glemme, at Problemerne vedrørende Verdensfreden er af politisk Art. De kan ikke betragtes alene fra. et militær-teknisk Synspunkt, som ganske ser bort fra Faktorer af politisk, økonomisk og social Art.

Om Atombombens militære Virkninger skriver Bladet bl.a.: Visse udenlandske Blade har dels af Sensationslyst, dels af Lyst til at forringe Betydningen af De Allieredes fælles Kamp mod Aggressionskræfterne haft travlt med at forsikre, at Japans hurtige Kapitulation var et Resultat af de første Par Atombombers Virkninger. Denne Version er imidlertid ikke blevet mere troværdig, efter at de bankerotte japanske Imperialister har sluttet sig til den efter Kapitulationen. Deres Formål er jo gennemskueligt nok. De japanske militære gør sig forgæves Anstrengelser for at "bevare Ansigtet" og retfærdiggøre deres halsløse Gerning og deres Nederlag overfor Historien.

En sådan Udlægning bliver utvetydigt gendrevet af kompetente Kredse. F. Eks. har Chefen for USA's Luftflåde, Arnold, på en Pressekonference afgjort vendt sig mod Udtalelser om, at Atombomberne hidførte Japans Nederlag. "Japanernes Situation," sagde han, "var håbløs allerede før Atombomberne kom til Anvendelse."

Den tidligere Chef for Amerikas Luftstyrker i Kina, Generalmajor Chenolt, udtaler til New York' Times' Korrespondent: "Sovjetunionens - Indtræden i Krigen mod Japan var den' afgørende Faktor, som 'fremskyndede Krigsafgørelsen i Stillehavet, og Afslutningen vilde være kommet, selvom Atombomberne ikke var blevet anvendt. Det hurtige Stød, som den røde Hær førte mod Japan, fuldendte en Indringning, som bragte Japan på Knæene".

Det siger sig selv, at Nedkastningen af Atombomber over Japans militære Mål endnu ikke giver tilstrækkeligt Materiale til en alsidig Vurdering af Atombombernes Betydning for Militærvæsenet som Helhed og af deres, Virkning på Militærteknikkens Udvikling. Alligevel finder man i den udenlandske Presse forhastede Slutninger, som skyldes bestemte politiske Beregninger. I denne Ånd optræder f. Eks. den ikke ukendte, fascistisk anløbne Tankkrigsteoretiker Fuller, hvis Forudsigelser vedrørende små fuldstændig mekaniserede Hære af "Robotter" klart blev gendrevet af Erfaringerne under Verdenskrigen; i London bladet Daily Mails Spalter proklamerer Fuller med sin sædvanlige Flothed, at "Hær, Flåde og Luftstyrker er sat ud af Spillet", og at de "billedligt talt ligger begravet under Ruinerne i Hiroshima".

Der tiltrænges ikke noget Bevis for, at Fullers nye Profetier ikke er bedre begrundet end hans tidligere Forudsigelser, thi den 2. Verdenskrigs og især den røde Hærs sejrrige Slag har til Overflod bevist, at hvad der vinder Sejre i en Krig ikke er en ensidig Udvikling af en speciel Våbenart, men en Fuldkommengørelse af alle Våbenarter og en dygtig Organisering af deres Samvirken.