Det blev B-17 der nedskød flest jagerfly under den 2. Verdenskrig.
Amerikansk firemotorers dagbombefly bygget af Boeing.
Den 8. August 1934 udbød the U.S. Army Air Corps (USAAC) en konkurrence pået firemotoret tung bombefly, for en kontrakt på 200 bombefly.
Prototypen for B-17, blev kaldt Model 299 og blev designet af et team af ingeniører ledet af E. Gifford Emery og Edward Curtis Wells. Flyet blev bygget for Boeings egen regning.
Den 20. August 1935 fløj prototypen for første gang. Flyveturen gik fra Seattle til Wright Field, som blev tilbagelagt ni timer og tre minuter, hvilket gav en gennemsnitlig flyvehastighed på 406 km/t), hvilket var meget hurtigere end de flymodeler det konkurrerede mod.
Den 30. oktober 1935 tog Model 299 ud på den anden testflyvning med Army Air Corps testpilot Major Ployer Peter Hill og Boeing medarbejder Les Tower som mandskab. Besætningen glemte at frigøre flyvemaskinens "Gust lock ", en anordning, der holdt bomberens bevægelige styreflader på plads, mens flyet var parkeret på jorden. Efter at flyet var lettet gik det ind i en stejl stigning, det stallede, for styrte med næsen mod jorden, hvor Hill og Tower blev dræbt, mens de andre ombord overlevede med skader).
Da Boeing ikke kunne færdiggøre evaluationen gik ordren på de nye fly til Douglas.
Det amerikanske flyvevåben var imponeret af flyet og kunne gennem et hul i lovgivningen bestille 13 YB-17 (den serielle titel YB-17 er først tildelt flyet senere) som testfly. Modellen fløj første gang den 2. december 1936.
Den 30. november 1941 var blevet leveret 155 B-17 til den amerikanske hær.
Da Japan angreb Pearl Harbor den 07. december 1941, så en mobil radarstation de japanske fly under indflyvning, operatøren fik at vide, at han skulle tage det roligt da det var B-17 der ankom fra fastlandet.
Den 19. april 1945 blev B-17 for sidste gang angrebet af tyske jetjagere.
Sidste togt mod: 25. april 1945.
B-17 blev bygget i 15 modeller og i alt blev der produceret 12.731 fly. Af B-17G, blev der fremstillet 8.680 fly af.
Mandskab:
Besætning på 10 mand.
Et besætningsmedlem skulle flyve 25 togter for at fuldføre en turnus.
Flyvere, der fuldførte deres turnus blev medlemmer i The lucky bastard club.
Kunne fragte 1.800 kg bomber 3.000 km.
Motor: 4 stk. 1.200 hk Wright Cyclone-motorer.
Armering: 13 stk. maskinkanoner.
Tyskerne kaldte det øverste tårn for osteklokken.
Længde: 74 fod.
Vingefang: 103 fod.
Vingeareal: 1.486 kvadratfod.
Vægt: 55.000 pund.
Flyet var stærkt armeret og i kunne i forhold Lancasteren kun medtage den halve bombelast, Men det skulle blive opvejet ved den større præcision der var ved et dagangreb.
Gennemsnittet for hvor mange angreb en B-17 kunne gennemføre på fjenden var 13.
B-17 fløj i store formationer med jagereskorte, hvilket gjorde at tyskerne kunne spore flyene allerede over England på deres radarer.
Da Mustangen kom som eskorte fly fik B-17 besætningerne forbud imod at kamuflere deres fly.
Flyene skulle skinne for at lokke de tyske jagerfly op så luftherredømmet kunne vindes.
Efter krigen:
B-17 blev efter krigen anvendt som passagerfly.
DDL havde en ombygget flyvende fæstning fra 8th Air Force.
Da denne maskine i april 1948 blev solgt (for 100.000 kroner) til hærens og søværnets flyveledelse blev den Danmarks første firemotors militære fly. Maskinen blev brugt til luftfotografering på Grønland.
I 1953 blev denne maskine solgt til det franske geodætiske institut.
I 1988 (FLYV, 1988, s148) var denne maskine under restaurering for, at blive ført tilbage til sit oprindelige udseende som bombefly.
Flyet skulle derefter udstilles på U.S. Air Force museum, Dayton, Ohio.
2 B –17 fly var deltagere i historiens største samlede nødlanding (foregik på den grønlandske indlandsis).
Den 15. juli 1942 nødlande 6 Lightning (P-38) og 2 B-17 på indlandsisen på den grønlandske østkyst.
Flyene var på fra USA til England, over Island, men dårligt vejr tvang eskadrillen til at vende om med kurs mod Grønland.
De primitive navigations instrumenter (sandsynligvis) eller en tysk ubåd der afgav falske radiosignaler, der resulterede i at flyene måtte nødlande.
Efter 14 dage på indlandsisen blev flyverne undsat. Flyene blev opgivet.
I 1992 lykkedes det en amerikansk ekspedition at hente den ene P-38 hjem til USA, ved på tre uger at smelte sig igennem 80 meter sammenpresset sne og skille flyet af. Flyet blev bragt til Middelsboro i Kentucky, hvor det skulle samles og bringes på vinger under navnet "Glacier Girl".
To år tidligere havde samme ekspedition været nede ved det ene af bombeflyene, som viste sig at være knust.
Memphis Belle:
- Den første amerikanske B-17 bombemaskine der var stationeret i England der fuldførte 25 togter, og det skete den 17. maj 1943 da flyet var med i et angreb mod ubådsbasen i Lorient.
Der blev lavet en dokumentarudsendelse om flyets besætning der blev udsendt 1 måneder senere.
- I 1990 blev der lavet fiktions film der fik titlen Memphis Belle.