V1

V: stod for Vergeltungwaffe, som betyder gengældelsesvåben.

Bygget af Gerhard Fieseler Werke GMBH, som byggede V1 under navnet FZG-76.

Bemandet udgave Fi 103.

Motor: 1 stk. Argus-Schmidt pulse jetmotor.

Flyvehøjde: 3.000 til 5.000 fod.

V1 vinger var lavet af træ, mens kroppen var af stål.

Sprænghoved: Ca. 1 tons.

Navigering: V1 fløj lige ud og derfor var det nødvendigt at pege V1 i den ønskede retning før affyringen.

En lille propel i næsen på V1 målte den fløjne afstand.

Rækkevidde: 210 km.

V1 blev prøvefløjet for første gang den 24. december 1941 ved Peenemünde.

Den 23. juni 1943 opdagede RAF basen i Peenemünde.

I efteråret 1943 begyndte byggeriet af affyringsramperne til V1 i Frankrig, Holland, Danmark og Tyskland. Affyringsramperne blev siden mål for allierede luftangreb, og derfor blev der konstrueret mobile affyringsramper.

Angrebene på England med V1 bar kodenavnet Kirsebærsten og blev indledt den 13. juni 1944, hvor 10 V1 raketter blev affyret.
5 raketter gik tabt kort tid efter affyring.
1 raket gik tabt undervejs.
4 raketter ramte målbyen, - hvor kun den ene af raketter dræbte nogle (6 mennesker).

RAF pilot T. D. Dean blev den 04. august 1944 den første pilot der ødelagde en V1, da han tippede det førerløse fly ud af kurs.

Når V1 nåede sit bestemmelsessted satte motoren ud og der gik derefter 12 sekunder før den eksploderede.

For at forsvare England mod V1, lavede englænderne fire forsvarszoner.
Den første zone var over den engelske kanal, hvor jagerfly og jetjageren Gloster Meteor skulle nedskyde V1 raketter. Anden zone var ved den engelske kyst, hvor der stod tungt artilleri, tredje zone havde let artilleri og fjerde zone bestod af spærreballoner.
Af de 9.500 V1 raketter der blev sendt mod London, ramte ca. 25 % målet. 2.500 v1'er blev nedskudt af fly, 2.500 af artilleri mens 300 ramte en spærreballon.

Da tyskerne kom så langt væk at V1 ikke kunne ramme mål i Sydengland, da blev V1 sendt mod Antwerpen.

Dræbte: 6.000.
Ødelagte bygninger: 75.000.