Om at være flygtning
Digt af Bertolt Brecht
Men Hr. Brecht kan jeg ikke tage. Han er kun en gold og trist Sekterer - en ond og blodskudt lille Mand, der står på et Gadehjørne og hyler "Ned med alt!".
Utvivlsomt var man forberedt på et stort antal krøblinge og stort tab af liv. Men en ting syntes glemt eller ladet ude af betragtning: Flygtningene.
Blandt alle de triste, ja ligefrem gruopvækkende eller modbydelige Erfaringer, jeg indhøstede i Oranienburg.
Overfor mig selv og andre foregøgler de en ny storslået åndsform, men kun den rå magt var dens ophav, og bag alle deres udflugter skjuler der sig kun den nøgne materielle interesse og den skændige opløsning af deres samvittighed.
Da jeg senere bad om at måtte aflægge et nyt Besøg, svarede Kommandanten, at han vilde ordne sig med en fast Præst for de norske Fanger.
Om morgenen er jeg næsten altid melankolsk indtil grædefærdighed og ofte græder jeg.
I Deres Henvendelse til den danske Befolkning den 25. April 1944 har De proklameret en skærpet tysk Undertrykkelse af vort Land.
smid bare frakken på stolen.
Hvorfor se fire dage frem?
Du rejser tilbage i morgen.
Lad det lille træ stå uden vand.
Hvorfor plante et træ mere?
Før det er så højt som du selv,
er du med glæde rejst herfra.
Træk huen ned i øjnene, når folk går forbi!
Hvorfor blade i en fremmed grammatik?
Den besked, der kalder dig hjem,
er skrevet på et sprog du kender.
Tyskland - England?
Tror nogen, at vi kan indbilde Tyskerne, at vi er glade for Besættelsen.
Kirstene Fiil
I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd.