Årsager til Frankrigs nederlag
Tekst af: André Maurois
Tidslinje over slaget om Frankrig i 1940.
Frankrigs Frafald har selvfølgelig været til stor Skade for vor Stilling i, hvad der med et lidt besynderligt Navn kaldes Det mellemste Østen. Ved Forsvaret af Somaliland, for Eksempel, havde vi regnet med, at stærke franske Styrker vilde angribe Italienerne fra Jibuti.
Det var gribende at se det franske Folks Sorg. Trods alt havde man haabet. Tanken om Miraklet havde alligevel ligget i Underbevidstheden som noget, der maaske alligevel laa indenfor Mulighedernes Grænse, og ingen havde for Alvor villet indrømme, at det bar mod Nederlag.
For at kunne føre en blitzkrieg, skulle officererne være ved frontlinjen, så de hurtigt kunne træffe selvstændige beslutninger.
En Battlefield dokumentarserie fra slaget.
Mens General de Gaulle s foretagende vakte lidenskabelig sympati i den amerikanske offentlige menings dyb, blev alle halvofficielle kredse ved med at behandle det med kulde eller ligegyldighed.
Tidslinje over slaget om Dunkirk.
En spændende dokumentarudsendelse i farver fra evakueringen af Dunkirk og om slaget, som blev udkæmpet imens.
- Det er et sørgeligt Faktum, men vi mangler alt, sagde han. Ved De, hvor mange Flyvemaskiner jeg, den Øverstkommanderende over en Arme, har til min Disposition? Otte l Kun otte I Naturligvis har vi Royal Air Force, der er glimrende. Men hvis jeg ønsker at benytte de engelske Maskiner, må j eg først henvende mig til General Georges, der henvender sig til Marskal Barrat, som giver Beskeden videre til Vice-Marskal Blount, og han giver så endelig Flyverne sine Ordrer; men da er det ofte for sent til at være til nogen Nytte.
- Men hvis Tyskerne nu tager Initiativet og går ind i Belgien? ,
- Da må vi begynde Kampen i År; men vi vil i så Tilfælde få svært ved at klare os.
På Hjemvej en til Lille talte han i Bilen om sine Sønner og deres Opdragelse og om de Farer, der truer altfor rige og lykkelige Nationers Karakter.
Hvorledes udnyttede vore Fabriker den otte Måneders Frist, Tyskland tilstod os? Meget dårligt! Der var flere Årsager.
Den første var den tåbelige Metode, der bragtes i Anvendelse ved Industriens, Mobilisering. Dygtige Specialarbejdere, som var uundværlige i Krigsindustrien, blev indkaldte og sendtes ud til Landsbyer, hvor man satte dem i Gang med at skrælle Kartofler og feje Gårde. Det tog Uger og Måneder at finde, hvor de var havnet og få dem hjem til Maskinerne igen. Følgen var, at Renault-fabrikkerne, som i Fredstid beskæftigede 30.000 Ar-bejdere, og som nu burde have udfyldt den umådelig vigtige Opgave at fabrikere Kampvogne, Lastbiler og Flyvemaskiner, ved Krigsudbruddet fik sit Personale indskrænket til 6 à 8000 Mand. Det lyder fantastisk!
Den anden Årsag var, at Ingeniører og Finansmænd absolut vilde føre denne Krig som Verdenskrigen i 1914 og planlagde alt for et Felttog på fire, fem År. Følgen blev, at der byggedes Fabriker, som ikke kunde blive færdige og påbegynde Produktionen før i 1941 og 1942. I Stedet for straks så godt, det lod sig gøre, at udnytte de allerede eksisterende Fabriker i Frankrig, bestilte man Værktøjsmaskiner i De Forenede Stater, hvorfra man i Stedet burde have sørget for at få Panservogne og Flyvemaskiner. Af samme Grund kom der streng Rationering på de Guldbeholdninger, Frankrig og England ejede. Disse, Statens Tilgodehavender, blev delt i fire, fem Portioner, hver beregnet til at vare et År. Store amerikanske Fabriker, som havde kunnet fremstille den nødvendige Udrustning til vore Armeer i rette Tid, fik ingen Bestillinger af de Allierede. »Det vil blive billigere for os at bygge Motorer i Frankrig,« sagde man. Det kom til at koste os Krigen.
Den tredje Årsag: Programmet var udfærdiget for en Krig, som aldrig fandt Sted. Generalstaben udarbejdede grundige Planer for et Angreb på Siegfried-linjen. Med beundringsværdig Nøjagtighed udregnede man, hvor mange Kanoner, der skulde bruges til denne Operation, og disse Kanoner blev bestilt på et Tidspunkt, da alle vore Anstrengelser burde have været koncentreret om nødvendige Panserværnskanoner, Luftværnsskyts og lette Våben som Mitrailløser og Maskingeværer. Vore Patruljer i Sår bønfaldt Officererne om at få Maskingeværer, som de tyske Patruljer havde, men der fandtes ingen. Da Tyskerne begyndte at sende Faldskærmstropper ned, fik alle Officerer Ordrer til at bære Pistoler, men der var ikke en Pistol at opdrive. Jeg gik selv hen til forskellige Våbenhandlere, Paris indbefattet, uden at det lykkedes mig at købe en. I Begyndelsen af juni blev der endelig bestilt Pistoler i Italien. Det var bare lidt sent!
Den fjerde Årsag: Desuden hindredes Produktionen af politisk Splittelse og dårlig Ånd i Fabrikkerne. Fra det øjeblik Rusland sluttede op ved Tysklands Side, begyndte talrige kommunistiske Arbejdere - uden at vise åben Opposition - at arbejde langsommere. Den næsten totale Nedskæring af Fortjenesten gjorde også de små Fabrikanter mismodige, og man så aldrig under denne Krig som under den i 1914, at der blev fabrikeret Granater i små Værksteder og Garager. Desuden arbejdede Frankrig i flere Måneder i samme Tempo som i Fredstid.
I Oktober besluttede daværende Finansminister Paul Reynaud en Aften at inspicere nogle Rustningsfabrikker i Nærheden af Paris. Til sin Forbavselse fandt han dem lukkede. De arbejdede nemlig ikke. om Natten. Næste Dag gik han til Daladier og sagde halvvejs skæmtende:
- Ved De, at vi taber Krigen, hvis vi fortsætter på denne Måde?
På dette Tidspunkt forekom Tanken ham ganske vist - ligesom alle os andre - aldeles utrolig. Den var desværre blot alt for sand.
