Ny Målestok for Kunst

Det er ingen sensationel Nyhed eller politisk Afsløring vi frembærer. For vore Læsere, når Vi påstår, at Ingen sundt tænkende Englænder nogensinde vilde komme på den Ide, at de Forenede Stater er indtrådt i Krigen for at beskytte engelske interesser. Man er ikke i Tvivl om, at den snævre Kreds, der har gennemført. Beslutningen om Krigsdeltagelsen mindre har ladet sig lede af patriotiske Følelser end Ønsket om at gøre »en god Forretning". Nu er der jo som bekendt mange Måder at gøre en god Forretning på - efter Sigende ikke mindst i U.S.A.

Som Eksempel kan vi nævne, at de Forenede Stater foruden mange andre interessante Ting huser Verdens største Antikvitetsfirma - Cadoorie & Cy. Dette Firmas Indehaver bærer det forjættende Navn Pimpernell. Samme Hr. Pimpernell har siden sine ganske unge År ydet et utrætteligt Arbejde for at »værne om deri gode Kunst«. Allerede under den spanske Borgerkrig lykkedes det ham at bringe uvurderlige spanske Kulturskatte i »Sikkerhed«, idet han lod Kostbarhederne transportere i de amerikanske Forsyningsskibe - for at de ikke skulde gå tomme tilbage!

Denne Opofrelse for den sande Kunst samt Angsten for det tomme Rum synes stadig at ride Hr. Pimpernell. Han har nemlig nu ordnet det således, at de Skibe, der ellers vilde gå tomme hjem fra Sicilien, tager Kunst og Antikviteter med.

Som man vil se, gøres der i de Forenede Stater ikke så lidt for Kunst og kultur.

Ingen behøver derfor at føle sig overrasket, når det i Presse og Radio forkyndes for hele Verden, at man netop i New York føler sig kaldede til at redde Europas gamle Kulturskatte.

Vi går ud fra, at Målestokken for Kulturskatte anlægges, i Brutto-Register-Tons, og da f.eks. Bygningsmonumenter i Italien og Tyskland, der repræsenterer Højdepunkter inden for Kulturepoker og menneskelig Formåenhed, unddrager 'sig de tekniske Transportmuligheder, turde man måske her have Forklaringen på, af de amerikanske Flyvere med stedse stigende Iver lægger disse for Europa så uerstattelige Skatte i Grus og Aske.