Angrebet på Grækenland
Og dette endda en, der virkelig var en ven, - lejligheden til, medens jeg var optaget andetsteds, at starte sit skæbnesvangre felttog mod Grækenland.
Under Benito Mussolinis krigserklærings tale, afgav han følgende løfte til Italiens naboer: "Efter at terningerne nu er kastede, og vi af fri vilje har brændt vore skibe, erklærer jeg højtideligt, at Italien ikke har tilhensigt at drage vore naboer til lands eller til søs ind i konflikten. Lad Schweiz, Jugoslavien, Grækenland, Tyrkiet og Egypten tage disse ord ad notam. Det vil afhænge af dem, og dem alene, om mine ord bliver gjort til skamme eller ej."
Den italienske leder Benito Mussolini gennemførte et overraskelsesangreb på Grækenland, og selv hans stabschef vidste intet før til efter angrebet.
Benito Mussolini var blevet advaret imod angrebet af hans generaler, hans hær var ikke forberedt og den ville blive tvunget til at kæmpe i bjergområder i regntiden.
Benito Mussolini vidste, at millioner af lire var blevet afsat til bestikkelse, så dele af den græske hær ikke ville yde modstand. Det er dog uvist om de italienske agenter i Grækenland nogensinde udbetalte nogle penge.
Den 17. august 1940 mobiliserede Grækenland.
Den 28. oktober 1940 gik 6 italienske divisioner ind i Grækenland.
En uge efter det italienske angreb var den italienske hær blevet tvunget ind i Albanien, hvor den kæmpede en defensiv kamp.
Den 18. november 1940 mødtes Italiens Udenrigsminister Galeazzo Ciano med Adolf Hitler i Obersalzberg, og Adolf Hitler var rasende over den italienske invasion af Grækenland, og de muligheder dette gav englænderne for, at oprette lufthavne og angribe de vigtige rumænske oliefelter.
Den 13. december 1940 godkendte Adolf Hitler at planerne for Operation Martita, - angrebet på Grækenland blev udformet.
Den engelske offensiv i Nordafrika der startede den 20. januar 1940 rettet mod de italienske italienske, endte da englænderne sendte halvdelen af dets tropper til Grækenland.
Adolf Hitler mødtes med Benito Mussolini den 20. januar 1941, og Benito Mussolini fik tilbudt hjælp i kampen mod Albanien og Grækenland.
Den 29. januar 1941 begik den græske regeringschef Ioannis Metaxas selvmord.
Den 07. marts 1941 landsatte England 58.000 soldater i Grækenland, for at blive indsat mellem Olympus og Vermion.
Aksemagterne (tyske, italienske, bulgarske og rumænske) gik den 06. april 1941 ind i Jugoslavien, og Grækenland blev sat under yderligere pres i Operation Martita.
100 tyske bombefly angreb Athen den 20. april 1941.
Grækenland kapitulerede den 21. april 1941.
Den 24. april 1941 begyndte England evakuere de engelske soldater i Grækenland, og det lykkedes at få 50.732 soldater ud på 6 dage. Udstyret blev efterladt.
Tyske tropper besatte Athen den 27. april 1941.
Den 28. april 1941 kapitulerede de sidste engelske tropper i Grækenland.
