Slaget ved Kursk blev Tysklands sidste forsøg på at vinde slaget på Østfronten. Det hele startede med en tysk offensiv opbygning, for at starte offensiven, som russerne imødegik og forstærkede deres forsvar. Da angrebet indledtes ved Kursk, havde tyskerne først en fremgang. Derefter indtraf katastrofen for dem, de blev slået tilbage og derefter havde russerne initiativet på Østfronten.
Kursk er russisk by ved Kharkow ved Øvre Don.
Tysk kodeord: Citadel.
Den tyske angrebsplan var blevet udtænkt af Kurt Zeitler.
Russisk leder: Georgi Sjukov.
Efter nederlaget ved
Stalingrad, anså tyskerne det for italienernes og rumænernes skyld at de tabte. Derfor gjorde de slaget om Kursk til en ren tysk operation.
Den 08. februar 1943 generobrede sovjetiske tropper byen Kursk, hvorved der opstod en lomme i den tyske linie mellem Orel og Belgorod, med Kursk som hovedby.
Den tyske plan var, at lave en knibtangs manøvre, så de russiske forsvarer blev fanget i Kursk, hvorefter de ville blive tvunget til overgivelse.
Efter en given storsejr ville tyskerne kunne kæmpe en mere defensiv kamp på østfronten, så Tyskland kunne sejre i det kommende allierede angreb på Italien.
Den 13. marts 1943 blev det beordret at planen til angrebet ved Kursk skulle laves.
Tyskerne regnede med at en række nye tank modeller skulle spille en central rolle i slaget. Mange af de nye modeller blev en skuffelse.
Af 200 Panthere der deltog i slaget var der efter 2 dage kun 40 tilbage, da de fik problemer med motorerne.
Af Elefanten deltog der 80 stk., efter 2 dage var ½ sat ud af spillet hovedsageligt pågrund af, at modellen manglede et maskingevær, og det udnyttede russerne til at smide en brandbombe i luftfiltret.
Der deltog endvidere 150 stk. Tiger tamks.
Russerne regnede det tyske angrebssted ud, og udbyggede vedvarende deres forsvarsstillinger, og da tyskerne udsatte angrebet tre gange, fik Sovjetunionen tid til at lægge 3 minefelter langs fronten.
Tyske styrker:
Artilleri: Ca. ½ af russernes.
Fly: 1.800.
Soldater: 900.000.
Tanks: 2.700.
Russiske styrker:
Artilleri: 20.000.
Fly: 2.400.
Soldater: 1.400.000.
Tanks: 3.000.
Den 15. april 1943 blev angrebsdagen sat til den 03. maj 1943, men tyskerne havde regnet med deres nye tanks, der ikke var færdige, så derfor kom der tre udsættelser, men den 01. juli 1943 tog
Adolf Hitler til Østpreussen, og slaget kunne indledes.
Den 04. juli 1943 var tyskerne klar til angreb, den følgende dag klokken 03:30, og Walter Model skulle lede den tyske 9. Armé fra nord, mens Fritz Manstein skulle føre 4. Armé fra nord mod syd.
Den sovjetiske leder Georgi Sjukov leder kendte til det forestående tyske angreb, så klokken 03:20 den 05. juli 1943 indledte det sovjetiske artilleri en spærreild, og tyskerne angreb efterfølgende efter planen klokken 03:30 gennem den sovjetiske spærreild.
Efter klokken 03:30 den 05. juli 1943 blev luften tæt af tyske fly, og det tyske luftvåben og dets styrtbomber
Stuka opnåede i starten gode resultater, men de sovjetiske jagere tilkæmpede sig luftherredømmet, og det gjorde vanskeligt for
Stuka'en at operere.
Da tyskerne blev presset ved Kursk, holdt de op med at tage fanger.
Den 08. juli 1943 indsatte tyskerne deres sidste tank reserve.
Den 12. juli 1943 kom der et sovjetiske modangreb ved Orel, hvor tyskerne blev slået.
Den 13. juli 1943 opgav tyskerne Operation Citadel.
Historiens største Tankslag fandt sted den 13. juli 1943, og kampen blev indledt ved et tilfælde, da en russisk og tysk tankkolonne mødtes ved byen Prokhorovka, da tanksene var under formering.
Landskabet ved Prokhorovka var bakket, så tankene mødtes på et stadig mindre terræn, da bakkerne virkede som en tragt.
Der deltog 850 sovjetiske tanks, der kæmpede imod 700 tyske tanks.
Støvskyer fra de mange tanks i bevægelse og røgen fra de brændende tanks, sænkede sigtbarheden så flyene der ankom til slagpladsen, kun kunne kæmpe indbyrdes.
Slaget varede i 8 timer, og den Røde Hær mistede 300 tamks, og tyskerne et tilsvarende.
I den Røde Hær blev kampen husket som "Dødsfærden".
Den 23. juli 1943 endte slaget om Kursk med en sovjetisk sejr og en tabt krig for tyskerne, da tyskerne ikke umiddelbart kunne erstatte dets tab, mens Sovjetunionen havde reserver til rådighed.