Tyskerne havde overtaget i udrustning, men ikke altid i forsyninger - hvilket også betød meget. Briternes generobring af Tobruk efter modgangen i marts 1941 berøvede Rommel en vigtig forsyningsbase.
Som en del af en række engelske offensiver i Libyen i 1940, angreb engelske tropper den 20. januar 1940 under Archiball Wawells ledelse de italienske i Tobruk. Italienerne var numerisk i overtal, mens englænderne havde de fleste tanks.
Den 22. januar 1941 erobrede engelske og australske tropper Tobruk fra de italienske forsvarer.
Englænderne tog 30.000 fanger erobrede 87 tanks og 236 kanoner.
Da Erwin Rommel indledte hans første offensiv i Afrika, trak de engelske tropper sig tilbage fra Benghazi til Tobruk, af frygt for at blive afskåret.
Den 10. april 1941 nåede Erwin Rommels tropper til Tobruk, og indledte en belejring af byen fra tre sider.
Under belejringen fik Tobruk sine forsyninger via søvejen.
Engelske tropper indledte den 18. november 1941 en undsætnings operation af Tobruk fra Egypten.
Den 27. november 1941 nåede undsætningen af Tobruk frem til byen, hvorefter tyskerne blev slået tilbage og måtte opgive Cyrenaica og Benghazi. Tyskerne trak sig tilbage og omgrupperede sig ved Gazala Linien.
Englænderne fjernede materiel fra Tobruk for at forstærke Gazala Linien.
Efter at tysker havde sejret i slaget om Gazala Linien, fortsatte tyskerne deres fremrykning frem til Tobruk, der den 21. juni 1942 tidligt om morgenen blev erobret af tyske tropper ledet af Erwin Rommel, da den sydafrikanske general Henrik Klopper beordrede sine tropper, at de skulle kapitulere.
Tyskerne tog 33.000 fanger, 2.000 køretøjer, 5.000 tons rationer og 2.000 tons brændstof.
Den 22. juni 1942 blev Erwin Rommel Feltmarskal, og det skete dagen efter hans erobring af Tobruk.
Efter Tobruk fortsatte tyskerne deres fremrykning mod øst, hvor der først kortvarigt blev kæmpet ved Marsa Matruh, og den 30. juni 1942 ankom de tyske tropper til El Alamein, som den engelske øverstkommanderende Claude Auchinleck havde beordret skulle holdes.