Finsk soldaterbrev - det sidste

Min Elskede!

Jeg fik lige så megen Tid, at jeg kunde nå at grifle nogle Linjer ned, så du kan få at vide, at jeg har det godt. Jeg skrev engang til dig, at vi måske ikke kom i Kamp, men det var nok en Misforståelse. Vi har både været i den ene og den anden vanskelige Situation, og hvad mig selv angår, er alt gået vel, men mange af Kammeraterne er ikke mere i vor Kreds. Nu har vi i hele tre Døgn været uafbrudt i Arbejde. Lige for nylig, det er blot nogle Timer siden, skiftede vi Stillinger under en meget stormfuld Tumult. Vi er atter klar til at drage af Sted, men ved endnu ikke hvor hen. Vi sov nylig nogle Timer, Provianten er lige blevet delt ud, og nu skriver jeg et .. Par Ord til dig, min Kære. Jeg er langt borte fra det Sted, hvorfra jeg sidst skrev. Du skrev, at du sender en Pakke, men om du endnu ikke har sendt den, så vent, indtil jeg skriver derom. Forbindelserne er så vanskelige, at det ikke let lader sig gøre at sende noget her til. Jeg har ikke modtaget. noget Brev siden det, som var dateret 2. Juli. - Uf, nu blev Papiret helt krøllet, fordi jeg måtte søge Dækning under et Træ, da der høres Summen af en Flyvemaskine. I Går så jeg den første russiske Maskine, så jeg har nok ikke behøvet at frygte nogen Fare fra Luften. Kære, du bekymrer dig for min Pande.

Det Sår er lægt for længe siden. Alting klarer sig nok, vor eneste Bekymring er, at man ingen Nyheder får. Vi ved blot det, vi selv ser og hører. Vi har allerede i flere Dage spist russisk Proviant. Vi erobrede Fjendens Tros, hvori fandtes Madvarer: Brød, Svinekød, Mælk, Konserves 'm. m. Leverkonserverne var de bedste; desuden fandtes der ti Sække Sukker, hvoraf vi har spist meget. Yderligere fik vi et Tital Kanoner, tre Tanks og andre Sager i store Mængder. Det gik hårdt til, men vi klarede det. Kulden og Fugtigheden har generet en Del, men det er forbi nu. Jeg har russisk Teltdug; det er en god Vare, som det ikke regner igennem.

Et Sæt Fodtøj, nemlig mine egne Støvler, har jeg givet bort, da man ikke bryder sig om at slæbe to Sæt med sig. Jeg fik en Pakke fra Mormor Dagen efter din. Til hende har jeg heller ikke nået at skrive; nu bruger jeg den sidste Konvolut, og det er ikke godt at vide, når nye kan fås, så man kan skrive igen.

Hav det godt, min Elskede, og vent sammen med Børnene på Far, min Rejse slutter nok ikke denne Gang, det tror jeg i det mindste ikke. Og skulde det alligevel ske, er det Herrens Vilje, og under den må vi bøje os. Pas godt på vore Børn og skriv flittigt, så der altid må være Brev til mig de få Gange, vI får Post. Jeg skriver selv hver Gang, Lejlighed gives. Her begynder man allerede at tænke på en ordentlig Seng, når man en hel Måned har ligget med Klæderne på. Kære, hvor bliver det dejligt engang igen at ligge i rene Lagener hos dig. Det står. for mig, som om det ikke kommer til at vare overvældende længe, før dette sker. Jeg forsøger at komme, 'så snart der findes nogen Mulighed for det. Lev vel, min Elskede, og hils Børnene og alle Bekendte