Kvorning vinder projekt Secret Wartime Tunnels, Dover Castle, England
Kvorning design & kommunikation vinder international udstillingsdesign-konkurrence om at omdanne og levendegøre The Secret Wartime Tunnels under Dover Castle i det sydøstlige England til museum og oplevelsescenter. Projektet omfatter en spektakulær iscenesættelse af det 6,4 km lange tunnelsystem i to etager med avanceret AV-teknologi, projektioner, levende billeder, lys og lyd samt en gennemgribende fornyelse af eksisterende museumsafsnit og nye interaktive udstillinger – ialt omkring 6.000 m2. Kvorning løser projektet med Homerun Group som underleverandør på filmproduktion, engelske Light Bureau som ekstern partner på lysdesign samt en række konsulenter.
Kvornings projekt tilfører Dover Castle og tunnelsystemets intakte miljø en hidtil uset grad af dramatisk iscenesættelse og levendegørelse, der spiller op til og udfordrer det tidligere strengt hemmeligholdte fort. Tunnellerne dybt inde i The White Cliffs of Dover er etableret under Napoleonstiden, 2. verdenskrig henholdsvis Den Kolde Krig.
English Heritage, kulturarvsorganisationen bag projektet, har store ambitioner med Secret Wartime Tunnels. Museet og oplevelsescentret, som åbner sommeren 2011, skal være en topattraktion som Windsor Castle.
Formidlingschef Jenny Cousins, English Heritage, om vinderen:
- English Heritage glæder sig til samarbejdet med Kvorning, fordi de forstår atmosfæren, som vi forsøger at skabe i The Secret Wartime Tunnels. Kvornings projekt er lige, hvad vi har drømt om.
Udstillingsdesigner og arkitekt Arne Kvorning om afgørelsen:
- Det er en drøm, der går i opfyldelse – og næsten for god til at være sand. I slutfasen har vi slået de to førende udstillingsdesignfirmaer i verden på deres egen hjemmebane med et projekt, der har stor national og historisk betydning for England. Det er en milepæl i tegnestuens 18-årige historie, som forhåbentlig vil åbne dørene til den meget spændende engelske museumsverden.
Om
Secret Wartime Tunnels
Om
Dover Castle
Dover Castle er et middelalderslot i Dover, Kent, England. Slottet betegnes som ”nøglen til England” på grund af sin forsvarsmæssige betydning op gennem historien.
Om
English Heritage
English Heritages opgave er at vedligeholde og synliggøre Englands spektakulære historiske miljøer og sikre, at fortiden udforskes og forstås.
Om
Kvorning design & kommunikation
Kvorning design & kommunikation er en allround designtegnestue med speciale i udstillingsdesign, grafisk kommunikation og indretning. Tegnestuen har tilrettelagt og gennemført komplette designprojekter i mere end 40 lande siden etableringen i 1992.
ET AF EUROPAS STØRSTE PERMANENTE AV-SHOWS
Fra juli nyhedsbrevet: Kvorning design & kommunikation har med to nye udstillinger genskabt et særligt kapitel i britisk historie. Udstillingen 'Operation Dynamo – Rescue from Dunkirk' handler om evakueringen af 338.000 allierede soldater fra Dunkirk over Den Engelske Kanal til Dover. Som en meget væsentlig del af udstillingen indgår et af Europas største permanente AV-shows – 26 m under jorden – i English Heritage's nye museums- og oplevelsescenter, Dover Secret Wartime Tunnels, i de berømte white cliffs of Dover under Dover Castle i England. I udstillingsafsnittet 'Wartime Tunnels Uncovered' kan besøgende dykke dybere ned i historierne gennem en lang række interaktive skærme og anden type formidling. Udstillingerne åbnede.
Billeder fra udstillingen
AV-PRIS OG NOMINERINGER TIL DOVERPROJEKT
Kvorning design & kommunikation kunne sammen med Electrosonic – AV-partneren på The Secret Wartime Tunnels – hjemtage æresbevisningen 'Highly Commended Status' i konkurrencen om ’Consumer Installation of the Year’ ved den britiske AV-verdens årlige prisuddeling på London Hilton i september 2011. Udstillingen – og ikke mindst afsnittet ’Operation Dynamo – Rescue from Dunkirk’ med et af Europas største og mest spektakulære AV-installationer – var desuden i januar 2012 som 1 ud af 4 nomineret i kategorien ’Most InAVative Visitor Attraction’ ved verdens største AV-prisshow, inAVate Award, i Amsterdam februar 2012.