Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Militæret Bernard Montgomery

Bernard Montgomery

Bernard Montgomery i en jeep
Jeg vil gerne over for Dem personligt og over for hver eneste officer og menig i Deres division give udtryk for anerkendelse af, hvad De ved Arnhem gjorde for de Allieredes sag.
Min beslutning om én gang for alle at tage håndfast fat på Rommel og hans hær blev klart udtrykt over for den Ottende Armé: at slå aksemagternes styrker lige lukt ud af Afrika.
Jeg opdagede pludselig, at jeg stadig bar på min stok. Det havde været min mening at efterlade den på kommandostationen og tage et gevær med i stedet.
Montgomery har meddelt den allierede Øverstkommanderende, at alle fjendens styrker i Holland, Nordvesttyskland og Danmark.
Under denne operation har vi den uvurderlige fordel at være knyttet til den 8. armes veterantropper, til amerikanske og canadiske hære.
En tidslinje over slaget.
En Dokumentar om operationen.
En tidslinje over anden Ardenner Offensiv.
Karismatisk engelsk Feltmarskal, som ledede den 8 Arme, som stoppede tyskerne i slaget ved El Alamein. Monty blev danmarks "befrier".
Tilnavn: Monty.
Fulde navn: Bernard Law Montgomery.

Født: 17. 11. 1887.
Fødested: Kensington i London.
Død: 24. marts 1976.
Dødssted: Alton i Hampshire.

Adled: 10. november 1943.
1st Viscount Montgomery of Alamein: 1946.

Oberstløjtnant: 1931.
Oberst: 1934.
Generalløjtnant: 1943.
General: 10. november 1943.
Feltmarskal: 01. september 1944.

Hustruens navn: Betty Carver.
Viet: 27. juli 1927 (hun var enke).
Død: 19. oktober 1937.
Begravet: 21. oktober 1937.

Montgomery bestod hans militære eksamen fra Sandhurst i 1908.

Kæmpede under fra 1914 til 1918 som front officer i Belgien og Frankrig (vestfronten).

Montgomery startede i 1920 krigshøjskole.

Montgomery gjorde fra 1934 til 1937 tjeneste som stabsofficer.

I 1938 til ledede Montgomery en division Transjordan og Palæstina.

Den 28. august 1939 blev Montgomery leder af 3. Infantry division.

I 1940 havde Montgomery ledelsen over BEF i Belgien, og hans styrke beskyttede Dunkirk så redningsaktionen blev mulig. Generalmajor Montgomery forlod dunkirk 31. maj 1940.

Under Slaget om England blev Montgomery armekorps chef med ansvaret for kysten ved Kent. Montgomery løste blandt andet forsvaret ved, at han trænede sit mandskab og begrænsede hans officerers frihed. Disse tiltag gav Montgomery det rygte, at han var en streng chef.

Montgomery overtog den 01. august 1942 kontrollen over den 8. Armé i Nordafrika ved El Alamein. Montgomery gik straks i gang med, at forbedre hærens moral, mens han åbenlyst kritiserede hans forgængere.
Claude Auchinleck blev afløst som Øverstkommanderende af Harold Alexander, og som chef for landstyrkerne af Montgomery.

Montgomery ankom til Kairo i Egypten den 12. august 1942.

Efter at Montgomery ankom til El Alamein indså han, at punktet Alam al-Halfa var af strategisk vigtighed for Erwin Rommel, og derfor skulle det holdes.

Den 19. august 1942 besøgte Winston Churchill Montgomery i hans hovedkvarter i Burg-al-Arab.

Den 03. november 1942 besejrede englænderne tyskerne ved El Alamein.

Ved landgangen på Sicilien blev den 8. armé der var ledet af Montgomery landsat i sydøst.

Den engelske 8. Armé under Bernard Montgomery gik den 03. september 1943 i land ved Peninsula, efter at have krydset Messina Strædet.

Den 23. december 1943 fik Montgomery at vide, han var valgt til kommandant under D-day.

Den 27. december 1943 diskuterede Montgomery D-day med Dwight Eisenhower og Bedel Smith.

I januar 1944 vendte Montgomery tilbage til England.

Den 07. april 1944 havde Montgomery møde med nogle generaler om D-day.

Den 15. maj 1944 diskuterede Dwight Eisenhower, Montgomery, Winston Churchill og den engelske konge George VI D-day.

Montgomery, George Patton, Miles Dempsey, Omar Bradley og Henry Crerar mødtes den 01. juni 1944 i Portsmouth.

Montgomery og Dwight Eisenhower spiste den 02. juni 1944 middag i Portsmouth.

Den 06. juni 1944 ved D-day var Montgomery den øverste chef for landstyrkerne.

Den 08. juni 1944 gik Montgomery i land i Normandiet, og han opsatte sit hovedkvarter i Chateau de Creully.
Den 12. juni 1944 besøgte Winston Churchill, og de amerikanske generaler George Marshall og Henry Arnold Montgomery i hans hovedkvarter i Chateau de Creully.
Den 16. juni 1944 besøgte George VI også Chateau de Creully, men den engelske presse beskrev stedet så indgående at tyskerne begyndte at beskyde stedet, hvorefter Montgomery måtte flytte sit hovedkvarter til Blay ved Bayeux.

Den 20. juli 1944 fløj Winston Churchill til Frankrig for at mødes med Montgomery.

I august 1944 afgav Montgomery ledelsen af de amerikanske landstyrker til Omar Bradley.

Den 19. august 1944 besøgte den amerikanske General Omar Bradley Montgomery.

Den 23. august 1944 konsulterede Montgomery Omar Bradley og Dwight Eisenhower.

Den 10. september 1944 blev der givet grønt lys til operation Market Garden (det gav 7 dage til den endelige planlægning for Montgomery og hans stab).

Den 18. oktober 1944 mødtes Dwight Eisenhower med Montgomery og Omar Bradley i Bruxelles.

Den 17. december 1944 under slaget om Ardennerne fik Montgomery kortvarigt kontrol med både de engelske og amerikanske styrker nord for Ardennerne.

Den 28. december 1944 mødtes Montgomery med Dwight Eisenhower i Hasselt, - Belgien.

Winston Churchill besøgte den 23. marts 1945 Montgomerys hovedkvarter i Straelen.

Den 23. marts 1945 krydsede de allierede Rhinen ved en luftoperation i Holland, ledet af Bernard Montgomery.

Den 04. maj 1945 modtog Montgomery tyskernes kapitulation for Holland, Danmark, Norge og Nordvesttyskland.

Efter den tyske kapitulation blev Montgomery chef for den engelske besættelseszone i Tyskland.

Montgomery blev den 01. maj 1946 udnævnt til engelsk Øverstkommanderende.

Fra 1951 til 1958 var Montgomery deputy supreme commander of the NATO.

Montgomery gik på pension i 1958.

Montgomery skrev følgende bøger:
Forward to Victory: 1946.
Normandy to the Baltic: 1947.
Forward from Victory: 1948.
El Alamein to the River Sangro: 1948.
An Approach to Sanity: 1959.
The Path to Leadership: 1961.
A History of Warfare: 1968.


Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube