Skip Navigation Links Historie 2. Verdenskrig Militæret Wehrmachts vinteruniform

Wehrmachts vinteruniform

Dagsbogsoptegnelse af: Albert Speer

Speer arbejder på en model, med Hitler som tilskuer
Der var betragtelige mængder af udskrifter fra retssagen, maskinskrevne sider med hans egne notater og mange store foldere fulde af dokumenter spredt over ud over hele cellen.
Tror De, at Deres ungdomsbevægelse ville have gjort nazismen mere demokratisk, hvis Tyskland havde vundet krigen?
Jeg så ikke, at det dengang var mere end glas, der brast - at Hitler den nat for fjerde gang i dette år havde overskredet et Rubikon og gjort sit Riges skæbne uigenkaldelig.
"Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne. Vi skød efter flyene, og få minutter senere dalede enorme faldskærme med store pakker ned mod jorden."
I eftermiddags julefest; vi tænkte på 6. armé. Hvis den går til grunde i omringningen, vil hele den sydlige front komme i skred, og det vil være præcis det, Speidel i foråret i en samtale med mig forudsagde som den sandsynlige konsekvens af en Kaukasus-offensiv.
Efter Afslutningen af den tysk-russiske Ikkeangrebspagt var den almindelige Mening den, at Sovjetunionen søgte at faa frie Hænder i det fjerne Østen.
Albert Speer fortæller om sin juleaften i Spandau fængslet i 1946. Det spændende ved beretningen er, at Speer også fortæller, hvor kold den tyske Vinteruniform var.
24. desember 1946
Takket være min improviserte sovepose har jeg hatt det varmt og godt i natt. Først nå, i fangenskap. blir jeg klar over hvor utilstrekkelig vinterutstyret i hæren var. Vindjakken er ikke engang varm nok her i cellen, den tar til seg fuktighet og tørker langsomt. En ellers nokså uvennlig vakt kommer til kikkhullet og hilser hjertelig. Han reflekterer på en tegning av Zeppelinplassen.

Ja, ja - i dag er det julaften.

I formiddag som vanlig feiing og rengjøring av hallen. Passiar med medfangene. Utveksling av juleønsker. Klokken elleve begynte dampen å suse i rørene, men i min celle ser det ut til at radiatoren er tilstoppet. Kanskje trykket er for svakt, cellen ligger for enden av korridoren.

Klokken to en halv times spasertur i fengselsgården sammen med Donitz, Schirach, Raeder og Neurath. Hess og Funk blir igjen, de vil ikke ut. To vakter med maskinpistoler passer på oss. Fremdeles må vi gå en og en. Det var kaldt, jeg hadde på meg vinterfrakken min med hetten oppslått. Donitz var i godt humør. Han så glad og fornøyd ut, og sa faktisk også at han var det.

Tilbake i cellen ligger det julebrev fra min kone og mine foreldre på brisken. Febrilsk, med lange pauser, leser jeg dem.

I kapellet i annen etasje står et juletre pyntet med lys, og med en engel av gullpapir i toppen. Den primitive atmosfæren i denne tomme dobbeltcellen minner om katakombene til de urkristne menighetene. Vi seks sang julesanger, bare Hess ville ikke. Den amerikanske Chaplain Eggers leste en preken som var blitt skrevet for oss i Nürnberg. Før vi ble ført tilbake til cellene, overrakte Funk Donitz en pølse - med no en spekefulle ord som nok skulle dekke over hans bevegelse. Donitz og jeg er de eneste som ikke har fått julepakker og derfor gav Schirach meg et stykke flesk. Neurath stakk til meg noe julebakst, og den, amerikanske presten gav hver av oss sjokolade, sigarer og noen sigaretter. Jeg gav Donitz en sigar.

Nå er det helt stille. Alle er alene med seg selv og innelåst for kvelden. I radio synger en kvinnestemme.

Tre timer senere. Igjen og igjen kommer det for meg at dette vil Klokken syv kommer sersjant Richard Berlinger som alle andre kvelder. Og som forskriftene tilsier, forlanger han briller og blyant og trekker lampen i døråpningen til side.


Hitler's Arkitektur 1938 Demokratiets grundlag er selvtillid, selvhjælp. Dets ånd er realisme og nøgternhed.
Slaget om Stalingrad 12 videoer som fortæller historien som fører til det tyske nederlag ved Stalingrad.
Følg History Watch på :
Facebook Twitter YouTube