Mellemkrigstiden

Mellemkrigstiden er, som ordet siger, en periode mellem to krige. I dette her tilfælde er det tiden mellem de to verdenskrige: Nemlig 1. Verdenskrig og 2. Verdenskrig.

Der er altid store forventninger hos sejrsherrerne til, at krigen fører noget godt med sig. At de døde ikke døde forgæves. At de savn, som soldaterne og deres familier har led, ikke har været omsonste.

2. Verdenskrig kom som en naturlig fortsættelse af fredsslutningen efter 1. Verdenskrig. Som den franske Marskal Ferdinand Foch sagde: "Det er ikke nogen fred, det er en våbentilstand på 20 år."

For overklassen blev 1. Verdenskrig startskuddet på en række begivenheder, der ligesom en lavine ville ramme deres privilegerede liv. Mange af deres sønner måtte lade livet som officerer på slagmarken og mange af deres tyende ligeså.
Der blev revolution i Rusland, og Zaren Nicolai II blev afsat for til sidst at blive skudt sammen med sin nærmeste familie. Og borgerkrigen i Rusland hvor de hvide tropper tabte til proletarerne.

Den spanske syge kort efter krigen fjernede også en del mennesker fra jordens overflade.

Alligevel gik det godt, den tyske hær blev afvæbnet og den amerikanske Præsident Woodrow Wilson rejste til Europa for at deltage i fredskonferencen i Versailles, hvor de sejrende aftalte betingelserne for freden, som var baseret på, de af Wilson fremsatte 14 punkter.

Her gik tingene galt. USA verificerede ikke traktaten. De mente, de havde ofret nok under 1. Verdenskrig, og at nu måtte Europa og verden klare sig selv.

Børsen i New York krakkede, mange mennesker mistede deres nye rigdom, de havde spekuleret sig til. Andre mistede det hele - inklusiv deres liv - da livet ikke føltes værd at leve derefter.

Der kom inflation og depression.

1. Verdenskrig havde indledt en række teknologiske projekter, det gør krig. Der kom nye ting ind i vores hverdag.

Efter 1. Verdenskrig blev Folkeforbundet dannet. Et forbund af nationer, som skulle hindre krig, ved at stå sammen. Dette forbund var svækket fra det øjeblik, USA ikke støttede det. Senere kom der andre konflikter, og verden kunne ikke stå sammen.
Det kan nævnes, at USSR først blev medlem i 1934. På det tidspunkt havde Italien, spanien, Tyskland og Japan allerede forladt forbundet.

Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland i 1933. Kort efter brydes Versaillestraktaten, da Adolf Hitler giver Tyskland lov til, at oprette et luftvåben og indkalde en større hær.
Der kommer en oprustning i verden, startet af de nationer, der mener, at de andre er fordelt. Japan øger også drastisk deres militære styrke.

Demokratierne reagerer sent på det nye militære trusselsbillede. En person, som Winston Churchill vil altid, blive husket for at advare imod den forestående trussel, som en af de første og sikkert mest højlydt.

I starten grinede mange af Winston Churchill, men i takt med at Tyskland, ledet af Adolf Hitler, blev større ved at bryde aftaler og indlemme andre landes områder, så grinede færre.
Der kom beretninger fra Tyskland om forfølgelse af jøder, handicappede og politiske modstandere. Tyske flygtninge blev hver europæisk nations eje.

Den franske Ministerpræsident Daladier troede, at de mange ventende mennesker ved hans fly, da han vendte hjem efter af have underskrevet München Aftalen (Tjekkoslovakiets deling), var kommet for at lynche ham og de andre politikere i flyet.
De ventede for at hylde dem, fordi de troede, der blev "fred i vor tid", som Neville Chamberlain udtalte ved den lejlighed.

Tvivlen var kommet, og flere og flere indså, at det ikke var et spørgsmål længere om der kom krig. Men hvornår?

---

"Den dødsdømte har dannet sig et billede af bødlen som en træmand med stive, blege træk, og så kommer der en ganske almindelig pæn mand, der kan nyse ligesom andre mennesker, ja, oven i købet smile. Den dødsdømte klynger sig til smilet som en befrielsens udvej ... Men det er kun en indbildt udvej. Bødlen nyser nok, men han hugger også hoveder af. Men hvordan skulle man kunne standse håbet?"