Britisk Verdensrige

Mod Udgangen af denne mindeværdige Dag er det mit bestemte. Ønske at tale til hele mit Folk, hvor det end stedes. Jeg ved blot ikke, hvorledes jeg skal finde Udtryk for alt det, som fylder mit Hjerte med Tak. Hvor kunde jeg andet end føle mig dybt grebet, da jeg i Formiddags begav mig til og fra St. Pauls katedralen, ombruset af mægtige Skarers Jubelråb, og da jeg i Kirken tænkte på alt det, de svundne fem og tyve År har bragt mig, mit Fædreland og mit mægtige Imperium? Ord kan ikke udtrykke mine Tanker og Følelser. Jeg kan kun forsikre Eder alle - hele mit Folk, der er mig såre kært - at Dronningen og jeg af hele vort Hjerte takker Eder for den Troskab og - det tør jeg vist tilføje - den Kærlighed, hvormed I alle både i Dag og altid før har omgivet os. Jeg vier mig påny til Eders Tjeneste i de Nar, som det endnu må blive mig forundt at leve.

Jeg ser tilbage på den svundne Tid med Tak til Gud.

Mit Folk og jeg har i Fællig båret tunge Prøvelser og store Vanskeligheder. De er ikke forbi endnu. Midt i denne Dags Fest og Glæde smerter det mig dybt at tænke på, hvor mange arbejdsløse der stadigt findes i mit Folk. Vi skylder dem - og ikke mindst enhver, der lider af Sygdom og Invaliditet - al den Hjælp og Medfølelse, vi kan give. Jeg håber oprigtigt, at alle, som evner det, i dette mit Jubilæumsår vil gøre deres yderste for at skaffe de nødstedte Arbejde og for at genoplive deres Håb.

Andre Vanskeligheder kan vente os; men jeg er sikker på, de, med Guds Hjælp, kan overvindes, hvis vi møder dem med Tillid, Tapperhed og Samdrægtighed. Derfor imødeser jeg Fremtiden med Tro og Håb.

Fremtiden tilhører de unge. Jeg er overbevist om, at mange af dem overalt i Riget både moralsk, etisk og legemligt kan hjælpes frem til at blive nyttige Borgere med Støtte fra det Fond, min kære Søn, Prinsen af Wales, i Dag har indviet til Minde om dette Jubilæumsår.

Jeg vil gerne sende et særligt Budskab til Børnene. Lad mig sige hver især, som disse mine Ord når ud til: - Kongen taler til jer. Jeg beder jer huske, at i den kommende Tid bliver I Borgere i et mægtigt Verdensrige. Det skal I altid huske vel på, medens I modnes til voksne Mænd og Kvinder, således at I, når Tidens Fylde kommer, er rede til og stolte af at give jert Land alt, hvad I evner af Arbejde, Tanker og Kærlighed.

Jeg har været dybt rørt over alle de Hilsner, der i Dag er sendt mig fra mine Dominions og Kolonier, fra Indien og Hjemlandet. Jeg beder jer alle modtage min hjerteligste og kærligste Tak, alle I, som nu lytter til mig, hvor I end stedes - her hjemme i By eller på Land, måske i en fjern Afkrog af' Imperiet eller på Verdenshavenes Vand.

Lad mig slutte disse Ord til Eder med det, Dronning Victoria for: otte og tredive År siden udtalte efter sit halvtredsårs Jubilæum, thi ingen andre Ord kan mere sandt og ukunstlet udtrykke mine dybe Følelser nu: »Jeg takker af hele mit Hjerte mit elskede Folk. Gud velsigne Eder alle«.