At skrive om krig

Til deres oplysning kan jeg sige, at jeg i mine fortællinger om krigen forsøger at vise alle de forskellige sider i den og af den, jeg går langsomt og ærligt og omhyggeligt til værks, og jeg betragter sagen fra mange forskellige sider. Så tro aldrig nogen sinde, at én lægger alle mine synspunkter frem, for det er meget mere indviklet end som så.

Vi ved, at krig er en dårlig ting. Og dog er det somme tider nødvendigt at kæmpe. Men alligevel er krig en dårlig ting, og enhver der påstår det modsatte lyver. Men krig er en yderst kompliceret og svær ting at skrive sandfærdigt om. For nu at tage et enkelt, helt personligt eksempel - i den krig i Italien, som jeg deltog i som ung mand, var jeg meget bange. I Spanien holdt jeg op med at være bange, da der var gået nogle uger, og befandt mig faktisk ganske godt. Men som forfatter ville det have været forkert af mig, hvis jeg ikke forstod de andres frygt eller benægtede dens eksistens. Der er bare det ved det, at jeg forstår det hele meget bedre, alle ting som ligger bag ...

Jeg ville gerne kunne skrive med forståelse og indlevelse om både helte og dessertører, kujoner og tapre mænd, forrædere og mænd, hvis samvittighed forbyder dem at blive forrædere. Vi lærte en masse om alle disse slags mennesker dengang.