Rigsdagbranden i 1933

»Det er et tegn fra Gud! Hvis denne brand viser sig at være kommunisternes værk - og det er jeg overbevist om, den er - så skal intet længere forhindre os i at knuse denne morderiske pest med en jernnæve.«

Jeg overværede selv, hvordan Tysklands nationalsocialistiske rigskansler, Adolf Hitler, kom med denne dramatiske udtalelse i nat i den brændende rigsdagsbygnings forhal.

Ilden brød ud klokken 21.45 i Rigsdagens mødesal.

Der var anrettet bål fem forskellige steder, og der var ingen tvivl om, at det var ildspåsættere, der havde været på spil.

En af pyromanerne, en mand i trediverne, blev arresteret af politiet, da han kom løbende ud af bygningen kun iført sko og bukser og uden skjorte og frakke, selvom der var isnende koldt i Berlin i nat.

Fem minutter efter ilden var brudt ud, stod jeg uden for Rigsdagen og så flammerne slikke sig vej op fra den vældige kuppel mod tårnet.

Der var spærret af hele vejen rundt om bygningen, og ingen fik lov til at komme ind.

Da jeg fascineret havde set til i små tyve minutter, fik jeg pludselig øje på Adolf Hitlers berømte, sorte bil, der gled forbi fulgt af en anden bil medførende hans personlige livvagt.

Jeg skyndte mig efter dem og nåede at hage mig fast som sidste mand i hans følge, da de skred ind i Rigsdagen.

Jeg har aldrig før set Hitler så sammenbidt og beslutsom. Hans øjne, der altid træder noget frem, næsten bulede ud af hans ansigt.

Kaptajn Göring, der er hans højre hånd og preussisk indenrigsminister og dermed ansvarlig for politiet, sluttede sig til os i forhallen. Hans ansigt var rødt af ophidselse.

»Det her er utvivlsomt kommunisternes værk, Herr Kansler, « udbrød han.

»Et par kommunistiske deputerede var til stede her i Rigsdagen, tyve minutter før ilden brød ud. Det er lykkedes os at arrestere en af ildspåsætterne.

»Hvad hedder han?« ville nazistpartiets propagandachef, Dr. Goebbels vide.

»Vi ved det ikke endnu,« svarede kaptajn Göring og så truende beslutsom ud med et hårdt drag om de tynde, følsomme læber. »Men vi skal nok presse det ud af ham. Stol på det, Doktor.«

Vi trådte ind i et af lokalerne. »Her kan De selv se, Herr Kansler, hvordan de antændte branden,« udbrød kaptajn Gering 'og pegede på de forkullede rester af et smukt egetræspanel. »De har hængt tøj gennemvædet med petroleum hen over møblerne og sat ild til det.«

Vi begav os over til en anden hal, der var fuld af røg. Politiet spærrede os vejen. »Lysekronen kan styrte ned, hvad øjeblik det skal være, Herr Kansler,« sagde en politikaptajn. der stod med udstrakte arme.

Vi gik en omvej og nåede frem til den del af bygningen, der stadig var omspændt af flammer. Brandmænd sprøjtede vand ind i det røde virvar.

Hitler betragtede dem et par minutter, og et vildt raseri flammede i hans blegblå øjne.

Så mødte vi Herr von Papen, der udstrålede sin sædvanlige høflighed og belevenhed.

Hitler gav ham hånden og udstødte den trussel mod kommunisterne, som jeg allerede har citeret. Så vendte han sig mod kaptajn Göring. »Har vi sikret alle offentlige bygninger?« ville han vide.

»Jeg har taget enhver forholdsregel,« svarede kaptajn Göring. »Politiet er i højeste alarmberedskab, og hver eneste, offentlig bygning bliver omhyggeligt bevogtet. Vi er forberedt på hvad som helst.«

Nu var det så, at Hitler vendte sig mod mig. »Gud give,« udbrød han, »at dette er kommunisternes værk. De er her vidne til begyndelsen på en storslået, ny epoke i Tysklands historie. Denne brand er indledningen.«

Og så var der noget, der pirrede den retoriske åre i hans hjerne.

»De ser for Dem denne flammende bygning,« udbrød han og gjorde en dramatisk, fejende håndbevægelse. »Hvis kommunismens ånd kunne få fingre i Europa i bare to måneder, ville det hele blusse op ligesom denne bygning.«

Klokken halv et var ilden under kontrol. To presselokaler stod stadig i brand, men der var ingen fare for, at ilden skulle bredde sig.

Selvom kuplens glastag er sprængt og styrtet ned, står selve kuplen der stadigvæk.

Hidtil har det ikke været muligt at rydde op i de forkullede ruiner for at se, om man eventuelt skulle finde liget af brandstifterne, hvis de skulle være blevet spærret inde af brandstifterne, hvis de skulle være blevet spærret inde af ilden.

Kaptajn Göring indkaldte til et særligt møde i det preussiske indenrigsministerium for at drøfte, hvilke særlige forholdsregler man burde træffe som følge af branden.