Niels Bukh og Hitler

En bondeknøs, som hedte Bukh,
han løste en billet ved Cook
og rejste udenlands en tid
til Ungarn, Czekoslovakiet
samt Østrig og Tyskland. Da tilsidst
han vendte hjem, en journalist
ved toget på stationen stod,
af hvem han taget blev imod.
Han pumpet blev, kan man forstå,
om hvad i fremmed' land han så:
"Jeg så en mand. Jeg aldrig mage
har set til i mine dage.
Tæt ved Berlin kom han imod mig.
De kender vel Berlin af navn
og tror, den er som København.
Jo pyt! Så sandt, som her jeg står,
ti gange større knap forslår.
Og der var fred og ingen fare,
folk var så gode og så rare.
Hvor man bevæger sig, man møder
kun glade og tilfredse jøder.
Jeg sagde til den store mand:
Derhjemme i vort lille land
vi savner sådan en som dig.
Det var måske en tjans for mig.
Det tør jeg måske sige: Hvis
jeg var tred've og ej halvtreds
en voldsom lyst jeg kunne nære
til Danmarks Læs også Hitler selv at være."
.... Så svarede den journalist
(i parentes en socialist):
"Nå, de vil være Hitler her!
De skulde hellere la' vær',
for hvis de den slags griller får,
vi æder dem med hud og hår."
Da knøsen hørte disse ord,
en skræk straks i blodet fo'r.
Han råbte i sin store knibe:
"Hør nu, de kan vel begribe,
at det mig ud af munden fløj,
og det var bare ment som spøg.
Jeg nogen Hitler ej vil være,
nej, de kan tro, jeg kan mig nære.
Men tungen kan let slå smut,
wenn jemand eine reise tut."