Hindenburgs første flyvning
Af: Webb Miller
Den vigtigste Usikkerhedsfaktor i Verden i Dag er Truslen fra Luften. Intet har i så høj Grad avlet Frygt og Mistro mellem Nationerne eller opmuntret rovgridske Ambitioner som dette nye Middel til pludseligt Angreb, ikke blot på de kæmpende Styrker, men på deres Kvinder og Børn langt bag Frontlinierne.
Alle Deltagerne i Flyverkapløbet er ankommet, deres Maskiner staar i Hangarerne, parat til Start, kun de italienske Flyvere lader vente paa sig. Et tykt Skydække over Alperne har forsinket dem, og man kan ikke udsætte Aabningen af Stævnet.
Til trods for at jeg havde tilbagelagt 241,350 Kilometer i Flyvemaskine i Amerika, Europa, Afrika og Asien, vilde det blive første Gang, jeg prøvede at flyve med et Fartøj, som var »lettere end Luften«. United Press tegnede en Livsforsikring for mig hos Lloyds i London, Præmien på een Procent var forholdsvis lav, de havde måttet betale syv Procent af Forsikringssummen i Præmie, da 'jeg fløj til Indien fem År tidligere.
Den lille by Friedrichshafen ved den idylliske Bodensø, ikke langt fra Stedet, hvor Østrig, Schweiz og Tyskland mødes, summede af Spænding. Den tyske Nation var med Rette stolt af at kunne åbne Luftruten til de Forenede Stater; nu havde Tyskland erhvervet det absolutte Herredømme med Hensyn til Passager-, Post- og Fragttransport ad luftevejen såvel til Nord- som til Sydamerika. For kun sytten År siden havde Versaillestraktaten i Realiteten fejet Tysklands Skibsfart over Ende, da de allierede Magter havde konfiskeret Landets Koffardiflåde, og ved samme Lejlighed havde man gennem Traktaten hæmmet en ordentlig' Udvikling af Luftflåden. Nu var det tyske Flag vendt tilbage på de syv Have: Bremen og Europa var to af Verdens hurtigste og største Rutebåde, og Luftskibet Graf Zeppelin havde foretaget sit 107 ende Krydstogt over Sydatlanten til Sydamerika. Det havde sikkert befordret mere end 2,000 Passagerer over og gennemfløjet godt og vel halvanden million Kilometer. Hindenburg's første Flyvetur vilde fastslå Tysklands endelige Førerstilling indenfor den transatlantiske Lufttrafik, og et Søsterskib, som skulde benyttes på den atlantiske Rute, var under Bygning, Hele Tyskland var i Fest jubel.
Da Mørket var ved at falde på den 6, Maj, førte Busser de enoghalvtreds Passagerer og omtrent en Ton Bagage ud til den enorme Zeppelinhangar. Billetten gav Passagererne Ret til at medføre halvtreds Pund afgiftsfrit; Overvægt måtte betales med femoghalvfjerds Cents pr. Pund.
Efter at være sluppet gennem Tolden og Paskontrollen og være blevet advaret mod at tage Tændstikker med ombord, steg vi ind i Bunden af Luftskibet ad en Trappe, som kunde trækkes op, Et Orkester spillede; hundredevis af Mennesker stod samlet omkring Luftskibet og råbte Farvel. Passagererne strakte Hals ud 'gennem Vinduerne, Herr Arthur Voigt, en Danziger Millionær, spændte sit Armbåndsur af og kastede det som Gave ned til en af sine Slægtninge.
Der var den samme Spænding og Stemning, som når en Amerika-damper afgår.
Da Klokken var omtrent et Kvarter over otte, - halede Hangarens Besætning - der var på to Hundrede Mand - i Tovene, og hurtigt gled Luftskibet, som var fastgjort til en bevægelig Fortøjningsmast, ud på Flyvepladsen.
På et Ord fra Kaptajn Ernst Lehmann blev alle Fortøjninger kastet los, Det kæmpemæssige Fartøj, der var cirka en kvart Kilometer langt og så højt som en tretten-etages Bygning og med sin Ladning af Benzin, Post, Fragt, Madvarer, Vand, Passagerer og Mandskab vejede 236 Tons, steg sagte og let op i Luften som et Tidseldun. Ombord var der hundrede og seks Passagerer, det største Antal, der på een Gang er fløjet over Atlanterhavet,
Mens Giganten langsomt steg til Vejrs, så vi ned på de Tusinder af opadvendte Ansigter, De vildtbegejstrede, hurraråbende By folk blev belyst fra de to Projektører, som sad under Zeppelinerens Bug og sendte deres Lys lige ned mod Jorden, Langsomt veg den vinkende Skov af Arme tilbage, I Maskingondolerne klang Signalklokker, og de fire Motorer på 1100 Hestekræfter brummede. Klokker var 8,27 Aften; vi var startet på den cirka 7000 Kilometer lange Flyvetur til Amerika, båret oppe i Luften af 6,710,000 Kubikfod let antændelig Brintgas.
Fra de skrå Vinduer på Passagerernes Promenadedæk kunde vi skimte Schweiz og Østrigs sneklædte Bjergtinder. og under os glimtede Bodensøens blanke Overflade. Hindenburg gled op langs Rhinen mod den engelske Kanal - en Omvej på adskillige Hundrede Kilometer, fordi Frankrig forbød Luftskibet at lægge Ruten over fransk territorium. Stewarder bragte Radiotelegrammer til Passagererne og fordelte en Passagerliste, ganske som på en Oceandamper. De meddelte, at indtil en Time efter Starten var Rygning forbudt, derefter kundeman ryge i et hermetisk isoleret Rygeværelse.
Da den oprømte stemning fra Afsejlingen havde lagt sig, undersøgte de lokaliteter, der stod til deres Rådighed, og som omfattede et areal på 4500 Kvadratfod, helt indesluttet i Luftskibets bug. På hver Side af de femogtyve Tokøjers-Kabiner gik en promenade, seksogfyrre fod lang og med store skrå Ruder i Siden, hvorigennem man kunde se ud og ned. Langs den Styrbordspromenade lå Salonen og et Skriveværelse. møbleret med Aluminium-Stole skrivebord og et Piano. Spisesalen, der var seksogfyrre Fod lang med to Borde, hvor der kunde sidde halvtreds Personer, stødte op til bagbords-Promenaden. Rummene var smagfuldt dekoreret. Hver af de smalle, men komfortable Kabiner havde en vaskekumme med varmt og koldt Vand, et lille Bord, Klædeskab og elektrisk lys.
På dækket ovenover Kabinerne var der Brusebade, Køkkenerne, der Var monteret med elektriske Komfurer og Køleskabe, Toiletterne, samt Rygeværelset. Eftersom Brintgassen i de seksten Gasrum, der bar luftskibet, var særdeles letantændelig, måtte der naturligvis den yderste forsigtighed med dette Rygeværelse. Man kom ind i det gennem en speciel indgang, der var konstrueret med to Sæt Svingdøre, på denne måde låste man af for Luften til Værelset. Desuden sørgede man for, at der var et større Lufttryk inden i Værelset end udenfor, for at forhindre Gassen i at trænge derind, hvis der ved et Uheld skulde opstå en Læk. Askebægrene lukkede sig automatisk og lufttæt for på denne Måde at slukke de brændende Cigar- og Cigaretstumper. Ved en lille Bar, der stødte op hertil, kunde man få serveret drinks.
Inden der var gået en Time, var Passagererne faldet ind i et Dagligliv, der minder om det, som udfolder sig på de store Rutebåde; man spillede Kort, drak Øl og spiste Sandwiches, skrev Postkort. Den berømte europæiske Musiker, Professor Franz Wagner, spillede, og Pauline Charteris, den engelske Romanforfatters Frue, og Lady Wilkins, Sir Hubert Wilkins Frue, dansede sammen med andre af Passagererne. Andre spadserede omkring på Promenade-dækkene eller stod i de åbne Vinduer og så ned på Rhinen, som lå en tre-fire Hundrede Meter under os og blinkede i Måneskinnet.
Jeg havde ligefrem svært ved at tro, at det var en historisk Flyvetur, vi var ude på: den første regulære Passager fart gennem Luften til Nordamerika. Vi gled glat og fløjelsblødt gennem Luften og mærkede næsten ingen Vibration. Skibet gyngede ikke, svajede ikke engang en Smule, og Motorernes Brummen lød kun svagt. Det var kun, når man stak Hånden ud gennem et åbent Vindue, at man fik et Begreb om Farten. Den Luft, der strøg langs Zeppelinerens Sider, havde en Hastighed af 130 Kilometer.
