Dagmar - fanget i Rusland
Brev fra: G. Sjervasjidze
Mine højtelskede Soldater, jeg taler til jer for sidste Gang. Jeg har frasagt mig Tronen, på mine egne og min Søns Vegne, og Magten er overgået til den provisoriske Regering, der er dannet på Dumaens Initiativ.
Denne Bog viser klart, hvilken Hensigt Tyskland fra første Færd havde med at sende Lenin og hans jødiske Medskyldige ind i Rusland, og hvor fuldstændigt det nåede sit Mål.
Ingensinde påkaldtes stærkere end nu Ansvarsfølelsen både hos den enkelte og hos Nationen i dens Helhed.
Nu som tidligere deltager Danmark ikke i dette krigeriske Opgør, men ud fra denne fælles europæiske Interesse kan Udviklingen ikke være ligegyldig for Danmark.
I Rusland: Revolution!
Zaren er afsat!
Zaren er afsat!
En tidslinje over Zar Nicolaj II liv og gerning.
Arbejderkontrollen gennemføres af alle Arbejdere og Funktionærer i Foretagendet, enten direkte, hvis Foretagendet er så lille, at dette er muligt, eller gennem deres valgte Repræsentanter, der vælges omgående på Fællesmøder.
Kolchak stod stille og så ned på sit våben - det gyldne sværd, som Kejseren med egen hånd havde overrakt ham. Så spændte han langsomt bæltet, som denne skat hang i, løs og holdt sværdet foran sig i sine udstrakte Hænder. Matrosen kom hen til ham for at tage det - og rakte en smudsig næve frem mod ham!
Der udspredes hårdnakkede Rygter om, at Japanerne ruster, at de har koncentreret 600 Batailloner i Manchuriet til et Angreb på Rusland.
Men hvorfor skal også den udarte i Despoti, i Underkuelse af ånden? Gives der ingen anden Vej i Rusland end Gentagelsens?
Jeg udsender denne Erklæring som en Handling af bevidst Trods mod al militær Autoritet, fordi jeg ved, at Krigen med vilje bliver forlænget af dem, som har Magten til at afslutte den.
Dette brev vil blive overrakt af hr. N. N., som rejser til Petrograd alene i den anledning, og som vil blive der så længe, at De kan få tid at skrive svar, som han så vil bringe mig her.
Siden mit sidste brev som fyrst Dolgoroukij overgav Dem, eller for at være helt nøjagtig: Siden den 26. oktober har alle vi, som bor på Aj- Todor været fuldstændig afsondrede fra omverdenen. Vi kan ikke gå uden for gitteret omkring Aj-Todors park, og vi kan kun modtage dem, der hører til vore bekendte. Aviser, post og telegrammer når os kun tilfældigt, fordi jernbanerne næsten ikke fungerer. Derfor ved vi intet om, hvad der foregår i Rusland i det hele taget, og særligt ikke, hvad der sker i Petrograd. Vi ved end ikke, om vi i øjeblikket har krig eller har sluttet fred med Tyskland.
Men er end portene til vor park lukkede for os, så er de uheldigvis i høj grad åbne for uhæmmede bander, som snuser omkring os, og som ikke anerkender nogen autoritet. I forrige uge hørte vi i tre dage larm fra kanonskud fra mitrailleuser. Og vi har gennem vort tjenerskab fået at vide, at der var to politiske partier, som med våben kæmpede om magten i Jalta.
At der var mange ofre, og at man havde skudt og druknet nogle afgåede officerer, som boede fredeligt i byen.
Det begynder at knibe stærkt med fødemidler, og de truer med, at vi i løbet at kort tid vil komme til at lide veritabel hungersnød.
Tilmed er bankerne i Jalta for det meste lukkede, og selv når de har åbent, nægter de at udlevere vore egne penge - de summer vi har brug for. Således er vi helt uden penge.
Hr. N. N. har fået besked om at fortælle Dem i enkeltheder, hvorledes vor tilværelse former sig her. Hendes majestæt, enkekejserindens to døtre og vi alle bor på Aj-Todor. Vi er alle enige om, at der for øjeblikket ikke eksisterer nogen magt i Rusland, som på effektiv måde kan beskytte hendes majestæt mod vilkårlige krav og voldshandlinger fra de forskellige, lokale demagogiske organisationer, som fra tid til anden pludselig opstår og som afløser hverandre, snart i Sevastopol, snart i Jalta, i Koreiz og andetsteds. At hendes majestæt ved at blive boende på Aj-Todor under de nuværende omstændigheder udsætter sig for ydmygelser og farer, som stadig vil tage til, og at det følgelig er nødvendigt at beskytte hende mod disse ulykker ved at give hende mulighed for at forlade Aj-Todor og lade sig føre til et sted, hvor hendes vil kunne føle sig i sikkerhed.
Jeg kan kun tænke mig to steder, som er egnet dertil: Danmark, hendes majestæts kære fædreland og Finland, hvor hun altid har været elsket af befolkningen. Men så er det store spørgsmål: " hvornår og hvorledes vil man kunne realisere denne plan?" Jeg er desværre fuldstændig ude af stand til at kunne give Dem noget råd. Storfyrst Alexander Mikhailovitj, fyrst Dolgoroukij og jeg lever her som fanger. Vi ved intet om, hvad der foregår uden for Aj-Todor, og vi ser ingen, så vi er aldeles ude af stand til at arrangere noget, ja endog at have nogen forestilling om, hvorledes sligt skulle gå for sig.
Men skønt jeg er bedrøvet over at befinde mig i en så pinlig situation, så er jeg lykkelig over at vide, at jeg i Dem har en energisk og ridderlig forkæmper, der altid er parat til at forsvare hendes interesser.
I Deres egenskab af Danmarks minister er De i øjeblikket det eneste menneske, hvis hjælp og støtte vi kan påkalde i vore anstrengelser for at mildne hendes majestæts skæbne, og det er med håb og tillid, at jeg bøjer mig for Deres dom, Deres bestræbelser og Deres afgørelse i det spørgsmål, der beskæftiger os alle.
Det eneste jeg er aldeles sikker på er, at hendes majestæts rejse må foregå fuldstændig officielt. Det vil sige, at hendes majestæt bør ledsages på vejen af en delegeret fra Centralregeringen (Folkekommissionærerne) og et medlem fra den danske delegation, hvis De tror, det er muligt.
For resten kan jeg hverken give Dem nogen anvisning eller noget råd. Jeg har ingen ide om, hvorvidt det vil kunne lykkes trods jernbanernes elendige tilstand at føre hendes majestæts tog tværs gennem hele Rusland lige til Finland eller om det lettere skulle kunne lade sig gøre at lade rejsen foregå på en fransk damper herfra til Constanza (for derfra at tage til Danmark). Det står til Dem at overveje at tage bestemmelse i disse vigtige spørgsmål.
Jeg beder Dem kun være klar over, at hendes majestæt aldrig ville gå ind på at forlade disse steder, dersom man ikke byder hende mulighed for at tage sin datter, storfyrstinde Xenia og hendes familie med.
Se, dette er, kære hr. Scavenius, hvad jeg har at gøre Dem bekendt med.
Deres ædle og modige holdning i sommer under Kerenskijs regeringstid er mig en borgen for, at De vil handle på samme måde under de nuværende omstændigheder, og jeg er meget bedrøvet over at være så langt fra Dem, og ikke kunne være Dem til nytte med noget i den omhandlende sag.
Med størst utålmodighed venter jeg nu på svar, som De vil anse for passende at sende mig gennem overbringeren af dette brev.
I forventning herom beder jeg Dem modtage mine bedste hilsner. Med største højagtelse er jeg Deres hengivne
G. Sjervasjidze
PS. hr. N.N er en mand, som nyder storfyrst Alexander Mikhailovitj' fulde tillid. Han taler meget godt tysk. Under hele sit ophold i Petrograd vil han være til Deres disposition med at give alle de oplysninger, De har brug for."
