Våbenhvilen i Foch's togvogn
Af: Ferdinand Foch
Efter ordre af republikkens præsident er der befalet almindelig mobilisering af hær og flåde, ligesom afleveringspligten bliver effektiv for samtlige remonter, køretøjer og de til arméen nødvendige udrustningsgenstande.
Medlemmerne af republikkens regering har forladt Paris at give det nationale forsvar en ny impuls.
Uden mindste foranledning fra vor side har en nabo hovmodig ved sin styrke sønderrevet de traktater, som bar hans underskrift, og krænket vort fædrelands jord.
Uden mindste foranledning fra vor side har en nabo hovmodig ved sin styrke sønderrevet de traktater, som bar hans underskrift, og krænket vort fædrelands jord.
1. "Til at undertrykke enhver Publikation, som opirrer til Had mod og Foragt for Monarkiet, og hvis almindelige Tendens er rettet mod Monarkiets territoriale Integritet."
Tidslinje for Freden i Versailles.
Forudsat at du er legemlig rask og mellem 19 og 38 år, er du så virkelig tilfreds med det, du for øjeblikket foretager dig?
Den første mobiliseringsdag er Tirsdag den 2. august 1914.
Enkekejserindens Svar herpå var følgende: » Enhver, som vægrer sig ved at udføre mine Ordrer i alle Måder, vil øjeblikkelig få sin Afsked uden Pension.«
Jeg havde det store Held at se noget af den Stormmarch til Undsætning, der gav Håb om, at trods alt vilde måske den Tragedie, der havde syntes uundgåelig.
Jeg tænkte: "Vi må være formelt imødekommende, men det er nødvendigt at vise Dem, hvem vi er."
Jeg spurgte dem: "Hvem er De?" De nævnede deres Navne. "Har De Papirer? ... Vi vil gerne undersøge dem ..." Så spurgte jeg dem: "Hvad vil De?" ... "Kende Deres Forslag." - "Jeg har ingen Forslag at gøre." - " Kende Betingelserne for en Våbenstilstand." - "Jeg har ingen Betingelser at give Dem." Erzberger vilde læse et Papir for mig, Præsident Wilsons Note; jeg standsede ham: "Beder De om Våbenstilstand? Så sig det." - "Vi beden om Våbenstilstand." - "Godt. Vi skal give Dem de af de allierede Regeringer fastsatte Betingelser til Gennemlæsning."
De var meget trætte, de var udasede. Det var jagede Dyr … Erzberger holdt en lang Tale for mig for at bede mig om Lempelser, idet han forklarede, at de havde Revolution hjemme, at Soldaterne ikke adlød, at de havde Hungersnød og at de var magtesløse nu. Jeg standsede ham: "Det er et Sygdomsfænomen hos besejrede, De der har; det er ikke en Sygdom for sejrende. Jeg er ikke bange for den. Jeg afslår alt." Og De ved, jeg vilde gerne have fortsat. Jeg skrev umiddelbart efter til de allierede Hæres Chefer: "De skal fordoble Energien for at konsolidere de Resultater, der er opnået ved vore Sejre."
Når jeg standsede, var det, fordi vi havde Rhinen. Uden Rhinen var der intet faktisk. Med Rhinen var vi rolige ... Jeg har altid sagt, at man ikke sloges for at slås, men for at opnå Resultater. Når disse Resultater er opnåede, har ingen Ret til at blive ved ... Vi måtte have Rhinen. Vi havde den. Vi kunde slutte den Fred, vi vilde. Vi havde ikke Ret til at fortsætte med at udgyde Blod.
For at underskrive en Våbenstilstand, må man okkupere en dominerende Position. Når vi var ved Rhinen, kunde de intet gøre. Vi holdt dem. Hvis vi ikke havde været der, vilde de have barrikaderet sig der, vi måtte have ventet ... Og hvad skulde vi så gøre? ... Den 11. November gav de os, hvad vi vilde. Mødet ved Rethondes? Det er et Aktstykke. Dette Aktstykke stadfæstede det tyske Kejserdømmes Opløsning og jeg så Erzberger føre Pennen i Raseri og tænderskærende underskrive dette Aktstykke. Da var jeg tilfreds med at have villet og have anvendt de Midler, thi Sagen var afgjort ...
Den sidste Nat tilbragte vi i mit Tog i Rethondes. Vi sov ikke synderligt. Om Aftenen havde man igen begyndt at diskutere så småt. Jeg gik og lagde mig fra Klokken 11 til halvet. Så tog vi igen fat til Klokken 5 1/4. Så endelig underskrev de. Der var en Mængde Papirer at udfærdige. Weygand tog sig af alt. Jeg gik for at hvile mig en Times Tid. Klokken syv rejste jeg til Paris med Våbenstilstanden i min Lomme. Den Morgen var det Tåge, siden kom Solen frem! Jeg gik til Clemenceau og Poincare. Bagefter gik jeg hen i Avenue de Saxe*) for at meddele mine egne den gode Nyhed.
