Julefreden
Brev fra Josef Wenzl
Nogle steder var der kun 100 meter til fjendens til fjendens skyttegrave. Her er et brev fra en menig engelsk soldat:
Juleaften tilbragte vi i skyttegraven og istemte, stående i mudderet, julesange, som imidlertid blev overdøvet af englænderne med maskingeværer.
For et Øjeblik havde alle disse Mennesker glemt deres Fjendskab og alle deres Lidelser. Venner og Fjender mødtes i den samme religiøse Tilbedelse og i den samme Hyldest til den evige Kristus.
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år. I år glæder jeg mig rigtig, det skal nok blive rigtig hyggelig.
Dér, ovre fra fjenden, er der en jublen, en kraftig sang, tydeligt hørbar i den frostklare luft. Og en balalajka understreger sangen med sine fine klange. "En panje ruski synger".
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år.
Ærede Kolleger! Eders Hensigt med Brevet og Julepakken er nået.
"Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne. Vi skød efter flyene, og få minutter senere dalede enorme faldskærme med store pakker ned mod jorden."
For da kom dr. Thorup og en fremmed ind i kroens skænkestue
og sagde: ”Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
der er containere med våben på markerne ved Allestrupgård
og sagde: ”Marius Fiil, hvis du vil er du ham vi skal bruge
der er containere med våben på markerne ved Allestrupgård
28. december 1914.
I vil næppe tro det, jeg fortæller jer nu, men det er den rene og skære sandhed.
Det var næppe blevet dag, inden englænderne dukkede op og vinkede til os, hvilket vores folk gengældte.
Lidt efter lidt kom de helt frem fra skyttegravene, vores folk tændte et Medbragt juletræ, stillede det på volden og ringede med klokker.
Alle bevægede sig frit frem fra skyttegravene, og det kunne ikke være faldet en eneste ind at skyde.
Det, jeg for blot et par timer siden havde anset for vanvid, kunne jeg nu se med egne øjne ... det var dette noget gribende syn:
Mellem skyttegravene står de mest forhadte og bitre modstandere omkring et juletræ og synger julesange. Dette syn vil jeg mindes resten af mit liv.
Man ser snart, at mennesket lever videre, selv om det i øjeblikket ikke kender til andet end at dræbe og myrde ...
Julen 1914 vil være uforglemmelig for mig.
fra det 16. Bayerske Infanteriregiment
