Min Dreng
Digt af: Anna Jakobsen - bragt i 1915 i Heimdal
Børge blev fra første Færd din Undergruppefører og din Ven. Han fik sit sidste Hvilested ved din Side i Mindelunden.
Vort Kompagni fik Opstilling ved en stor Bondegård, hvorunder der findes en lille Stenhule, og en Dag, da vi undersøgte denne, traf vi der en ung Pige på 15 År. Det var Datteren på Gården, som ikke vilde forlade sit fædrene Hjem.
Thyge Thygesen am 29.9.1916 in der Schlacht an der Somme durch Verschuttung verwundet wurde.
I anledning af, at De i dag har henrettet otte danske mænd.
Ja, så går Far ud på den lange Rejse. Jeg sender hermed jer alle fire mine sidste kærlige Hilsener og håber, at I alle må leve længe og lykkeligt.
Svedig fed og dum ... Helvede satte på spring
og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.
og væltede dig og cyklen. Vi stod omkring og lo.
Jeg har ikke gjort noget ondt, Marie, så jeg kan dø med Ære ..
min muntre, blonde dreng.
Hans Billed, som jeg fik i Fjor,
det har jeg stillet på mit Bord
ved siden af min Seng.
Hver Morgen er de kære Træk
det første, Øjet ser,
Kan jeg det tro, at han er væk,
min store Dreng, saa klog og kæk,
at ej han kommer mer?
Hvor blev min Stue kvalm og trang
og livløs skov og eng,
da mer' ej lød hans glade Sang.
Og Tiden blev saa trist og lang,
min egen, egen Dreng!
Taler med en død
Det var ikke mig, der slog dig ihjel, og hvorfor skulle du også, når nu du var læge, absolut deltage i det natlige angreb?
In a distant grave
Though buried in a distant grave,
Amidst the shot and shell,
For Country's sake his life he gave
Amidst the shot and shell,
For Country's sake his life he gave