Kejser Wilhelms opråb
Fra: August 1914
1. "Til at undertrykke enhver Publikation, som opirrer til Had mod og Foragt for Monarkiet, og hvis almindelige Tendens er rettet mod Monarkiets territoriale Integritet."
Jeg havde ikke behøvet denne Forsikring, kære Kammerat, og jeg vilde før tvivle på min Gud end på de Troskabshånd, vi har knyttet imellem os.
Uden mindste foranledning fra vor side har en nabo hovmodig ved sin styrke sønderrevet de traktater, som bar hans underskrift, og krænket vort fædrelands jord.
Forudsat at du er legemlig rask og mellem 19 og 38 år, er du så virkelig tilfreds med det, du for øjeblikket foretager dig?
Den første mobiliseringsdag er Tirsdag den 2. august 1914.
Enkekejserindens Svar herpå var følgende: » Enhver, som vægrer sig ved at udføre mine Ordrer i alle Måder, vil øjeblikkelig få sin Afsked uden Pension.«
Et Hurra for Hans Majestæt Kejseren og Kongen, vor øverste Krigsherre, Hurra, Hurra, Hurra.
Den kongelige serbiske Regering fordømmer den mod Østrig-Ungarn rettede Propaganda, d. v. s. alle de Bestræbelser, hvis Mål det er fra det Østrig-ungarske Monarki at løsrive dertil hørende Landsdele, og beklager oprigtigt de grufulde Følger af disse forbryderiske Handlinger.
Til det tyske folk.
Siden rigets grundlæggelse har det gennem 43 år været min og mine forfædres alvorligste stræben at opretholde freden og i fred at fremme vor kraftige udvikling. Men vore modstandere misunder os frugten af vort arbejde.Ethvert åbenlyst og hemmeligt fjendskab fra øst og vest og fra lande hinsides havet har vi hidtil tålt i bevidstheden om vort ansvar og vor styrke.
Men nu vil man ydmyge os. Man forlanger, at vi med korslagte arme skal se på, hvorledes vore fjender ruster sig til svigefulde overfald, man vil ikke tåle, at vi i målbevidst troskab står ved vor forbundsfælles side, som kæmper for sin anseelse som stormagt og med hvis nedværdigelse også vor magt og ære er tabt.
Derfor må sværdet fælde afgørelsen. Midt under freden overfalder fjenden os.
Derfor rejs jer! Til Våben! Enhver vaklen, enhver tøven vilde være forræderi mod fædrelandet.
Det drejer sig om vort riges bestående eller ikke bestående - det rige, som vore fædre grundlagde. Det drejer sig om den tyske magts og den tyske ånds væren eller ikke væren.
Vi vil værge os til det sidste åndedrag fra mand og ganger. Og vi vil sejre i denne kamp, om det så var mod en verden af fjender.
Aldrig blev Tyskland overvundet, når det stod enigt.
Fremad, med gud, der vil være med os, som han var med vore fædre.
