Mussolini som patient
Militærlægens beretning
Soldatermoral". Jeg kan vel skrive om det efter så mange måneders intimt samliv med soldater.
Da jeg kom på Kontoret, opdagede jeg, der havde været et morderisk Anslag mod Mussolinis Liv.
Skæbnetimen har slået for vort fædreland. De uigenkaldelige beslutningers time. Krigserklæringen er allerede blevet overrakt Englands og Frankrigs ambassadører.
Først en Bekendelse. Jeg hader dem, der vælger mig til Genstand for deres Skriverier og Taler. Enten de saa behandler mig godt eller daarligt; det er ligegyldigt.
Mange engelske Venner af Tyrefægtninger støttede i Begyndelsen for Alvor den italienske Fascisme og dens Ret til at byde dem et smukt Skuespil.
Jeg ønsker over for marskal Badoglio, idet jeg mindes vort samarbejde i gamle dage, at forsikre, at der for mit vedkommende ikke vil opstå vanskeligheder, og at jeg er parat til i alle henseender at samarbejde.
Jeg synes, at vi burde have taget Føringen på så eftertrykkelig Vis. Hvis Sagen gik os så nær til Hjerte, burde vi have advaret Mussolini to Måneder før.
I alle Krige har Tabene som Følge af Sygdomme været betydelig større end Antallet af saarede.
Deres Brev, har været min eneste Trøst i disse forfærdelige Dage. Jeg forstår så godt Deres Kærlighed til Charles.
I en sal på hospitalet,
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige,
syg og bleg med gyldent hår,
lå en lille brystsvag pige,
syg og bleg med gyldent hår.
hvor de hvide senge står,
lå en lille brystsvag pige,
syg og bleg med gyldent hår,
lå en lille brystsvag pige,
syg og bleg med gyldent hår.
A rose in your teeth, uniform so neat,
Fatty fascist, hanging from your fat feet.
Vi havde alle bestandigt været uvidende om, at Popolo d' Italias Redaktør var i Løbegravene.
De socialistiske Blade, og desværre også de neutralistisk-klerikale, fortalte såvel åbent som tilsløret, at han opholdt sig i Skjul på den indre Front.
Et dødblegt Ansigt. Et to Dage gammelt, sort Skæg. To kulsorte øjne ser vist på mig. Det er ham! … Jeg tilstår, at en stærk Bevægelse greb mig. Så kommer Feberen, op til 401/2 Grad. Vi frygter Komplikationer. Man hugger Bensplinter ud af Skinnebenet.
Han var næsten altid indesluttet, i mørkt Humør, tavs, nærmest gnaven.
Men når han blev bragt ind i Operationsstuen, blev han besynderligt livlig og fuld af "Verve".
Med et fast Blik betragtede han Knivene, og når de skar i hans Kød, reagerede han mod Kvalen med at bide Tænderne sammen og lade en sagte Ed hvisle ud over sine Læber. Men straks efter smilede han og så på os."
