La Chanson de Craonne

Den franske originale version fra 1917

Quand au bout de huit jours le repos terminé
On va reprendre les tranchées,
Notre place est si utile
Que sans nous on prend la pile,
Mais c'est fini on en a assez
Personne ne veut plus marcher,
Et le cœur bien gros comm' dans un sanglot
On dit adieu aux civ'lots,
Même sans tambours, même sans trompettes
On s'en va là-haut, en baissant la tête.


Refræn :
Adieu la vie, adieu l'amour,
Adieu toutes les femmes
C'est bien fini, c'est pour toujours,
De cette guerre infâme,
C'est à Craonne, sur le plateau
Qu'on doit laisser sa peau,
Car nous sommes tous condamnés,
Nous sommes les sacrifiés.


Huit jours de tranchées, huit jours de souffrances,
Pourtant on a l'espérance,
Que ce soir viendra la relève
Que nous attendons sans trêve.
Soudain dans la nuit et dans le silence
On voit quelqu'un qui s'avance,
C'est un officier chasseur à pied
Qui vient pour nous remplacer.
Doucement dans l'ombre sous la pluie qui tombe,
Les petits chasseurs vont chercher leur tombe.


C'est malheureux de voir sur les grands boulevards
Tous ces gros qui font la foire
Si, pour eux la vie est rose,
Pour nous c'est pas la même chose.
Au lieu de s'cacher, tous sont embusqués
Feraient mieux d'monter aux tranchées
Pour défendre leur bien car nous n'avons rien
Nous autres, les pauvres purotins
Tous les camarades sont enterrés là
pour défendre les biens de ces messieurs là.


Sidste refræn :
Ceux qu'on l'pognon, ceux-là r'viendront
Car c'est pour eux qu'on crève.
Mais c'est fini, car les troufions
Vont tous se mettre en grève.
Ce s'ra votre tour, messieurs les gros
De monter sur l'plateau:
Car si vous voulez la guerre
Payez-là de votre peau!

Dansk version

Når de otte dages hvile er endt
Vi vil genoptage skyttegravene
Vores sted er så nyttig
At uden den tog vi batteriet
Men det er mere end vi havde nok
Ingen ønsker at gå,
Et tungt hjerte med en Hulken
Vi sagde farvel til de civile,
også selvom vi ikke får trompeter
Vi går derop, bøjer hovedet.


Vi vil gå tilbage til skyttegravene,
vores sted,
der er så godt,
at uden den, vi vil tage en Lussing.
Men det er ovre,
vi har haft det for længe,
Ingen ønsker at marchere længere.
Og med hjerter nedslaaet, med en tåre
Vi siger farvel til de civile,
selv om vi ikke får trommer,
også selvom vi ikke får trompeter
går Vi derop, bøjer hovedet.


Kor :
Farvel liv, farvel kærlighed, Farvel alle kvinder
Det er for alvor forbi, da denne infame krig aldrig ender
Der er på hødedraget Craonne
Det er os som skal ofres,
Fordi vi alle er dømte,
Vi er de ofrede.


Otte dage i skyttegravene, otte dages lidelser,
Men vi håber,
At det vil slutte i aften
Vi forventer ingen pusterum.
Pludselig i mørket og stilheden
Ser Vi en person, der bevæger sig,
Dette er en infanteri officer
Der kommer for at erstatte os.
Stille i skyggen under den faldende regn,
Vil De Små soldater finde deres grav.


De store boulevarder er hårde at se
De rige og magtfulde og de succesrige
For dem er livet lyserødt
For os er det ikke det samme.
I stedet for at skjule burde Skeikerne
gå til skyttegravene for at forsvare hvad de har
At forsvare godt, fordi vi har noget
Vi, de fattige purotins
Alle kammerater er begravet der
For at forsvare den ejendom disse herrer har.


Sidste kor :
Dem som har kagen, vil de komme tilbage,
for det er for dem, at vi dør.
Men det hele er forbi nu,
for alle kommer til at strejke.
Det bliver din tur, alle jer rige og magtfulde herrer,
at gå op på højdedraget.
Og hvis du ønsker at føre krig,
så betale for det med dit eget skind.