Jul i Ingenmandsland
Sang af: Lars Lilholt
I vil næppe tro det, jeg fortæller jer nu, men det er den rene og skære sandhed.
Juleaften tilbragte vi i skyttegraven og istemte, stående i mudderet, julesange, som imidlertid blev overdøvet af englænderne med maskingeværer.
For et Øjeblik havde alle disse Mennesker glemt deres Fjendskab og alle deres Lidelser. Venner og Fjender mødtes i den samme religiøse Tilbedelse og i den samme Hyldest til den evige Kristus.
Dér, ovre fra fjenden, er der en jublen, en kraftig sang, tydeligt hørbar i den frostklare luft. Og en balalajka understreger sangen med sine fine klange. "En panje ruski synger".
Nu har vi snart jul, men under andre forhold som vi har måttet fejre den i de sidste år.
Ærede Kolleger!
Eders Hensigt med Brevet og Julepakken er nået.
Eders Hensigt med Brevet og Julepakken er nået.
"Pludselig hørte vi larmen fra maskiner i himlen: Tyske transportfly, der var på vej med julegaver til tyskerne. Vi skød efter flyene, og få minutter senere dalede enorme faldskærme med store pakker ned mod jorden."
Når natten kommer, kanonerne tier
kan vi ofte høre
tyskerne hoste i tågen som os
fra skyttegravens pløre
særlig her i julen
længes alle mand
hjem fra hver sin side
af Ingenmandsland
Juleaften, da skumringen kom
med rimfrost til de døde
hørte vi at tyskerne sang
over granathullers øde
det lød så smukt og aldrig
jeg det glemme kan
”Stille Nacht” i mørket
over Ingenmandsland
Vi klappede og råbte på mer
”O Tannenbaum” vi hørte
så sang vi ”O Come All Ye Faithful” og den
os meget dybt berørte
vi råbte ”Merry Christmas”
og fra en tysk befalingsmand lød det:
”Hey Tommy! Skal vi mødes
ude i Ingenmandsland”
Tøvende, langsomt, med hamrende puls
lagde vi vores våben
mødtes med tyskerne, talte og røg
delte hinandens håben
mod ordrer om at skyde
fik vi aftaler i stand:
sigt så højt I tør det
over Ingenmandsland
Vi mødtes igen 1. juledag
begravede de døde
jorden var hård, frossen og kold
sindene var bløde
det var som hørte vi en stemme
på to tusind års afstand
fra Bethlehem til Flandern
midt i Ingenmandsland
Selvfølgelig kunne våbenhvilen ikke holde. Da overkommandoerne, som sad langt fra fronten, hørte rygterne, blev al venskabelig omgang med fjenden sidestillet med at desertere og straffet med døden. Og inden julen var omme blev soldaterne på begge sider af fronten tvunget til angreb gennem pigtråd og granathuller, for at dræbe eller dø… i Ingenmandsland.
