En tysk besat fransk banegård
Et sønderjysk feltpostbrev
Det er skrækindjagende, når Bomberne springer, men min stakkels gamle Krikke ligger her som om den lå i sin Stald derhjemme.
Deres døde, dunede, spidse ansigter har den forfærdelige udtryksløshed, som døde børn har.
Siden rigets grundlæggelse har det gennem 43 år været min og mine forfædres alvorligste stræben at opretholde freden og i fred at fremme vor kraftige udvikling.
Thyge Thygesen am 29.9.1916 in der Schlacht an der Somme durch Verschuttung verwundet wurde.
Deres Brev, har været min eneste Trøst i disse forfærdelige Dage. Jeg forstår så godt Deres Kærlighed til Charles. Alle hans Venner er fortvivlede over hans Død.
Charley døde nu til Morgen. Jeg holdt ham i Hånden, idet han døde, og det var mig umuligt at holde mine Tårer tilbage.
Det var ikke mig, der slog dig ihjel, og hvorfor skulle du også, når nu du var læge, absolut deltage i det natlige angreb?
I alle Krige har Tabene som Følge af Sygdomme været betydelig større end Antallet af saarede.
Allerede det, at vente hele dagen i mer eller mindre beskyttede stillinger er slemt nok; geværildens raslen og kanonernes drøn tillader os ikke at tænke på andet end de stakkels fyre, der bliver ramt.
Det er en bekendt sag, at vedvarende skadelige indflydelser, for eksempel stadig nydelse af alkohol, indvirker omformende på karakteren.
Januar 1915
På Banegårdene i de af de tyske Tropper besatte belgiske og nordfranske Byer er der meget, som fængsler Opmærksomheden. Ser man sig omkring på en større Banegård, kunde man næsten antage, at man befandt sig på en tysk Jernbanestation. Udelukkende tyske Funktionærer forretter Tjenesten; som" Passagerer" ses næsten kun tyske Soldater, og Indskrifterne over de enkelte Døre er nu alle tyske. Hvor der tidligere stod Chef de gate, Sall e d'attente, Sortie, læses nu Bahnhotskommandantur", "Warteraum für Mannschaften", "Ausgang" osv. Færdslen på Strækningerne og Banegårdene ledes af Jernbanedriftskompagnierne, som leverer Togførere, Sporskiftere, Bane- og Vognmestre, medens hele Virksomheden på selve Stationerne ledes af Banegårdskommandanten.
På en således forandret Banegård ses både tyske, franske og belgiske Lokomotiver og Vogne, af hvilke de belgiske Maskiner på Grund af deres ejendommelige Form og deres mærkelige, næsten ynkelige Tone virker mest påfaldende. De belgiske og franske Maskiner benyttes for største Delen til Rangering, medens man til Lokal-, Transport- og Ammunitionstogene næsten udelukkende bruger tyske Maskiner.
Der bruser lige et Lokaltog ind i den store Banegårdshal; det kører regelmæssig efter en bestemt Køreplan mellem alle større Byer i det besatte Område. Officerer, Sygeplejersker og Medlemmer af det frivillige Sygeplejerkorps stiger ud af Togets få Vogne, endvidere tyske og franske Civilpersoner samt et Antal letsårede Soldater, der skal optages i et af Stedets Krigslazaretter. Toget har kun et kort Ophold; det damper straks videre.
Langsomt og forsigtigt kører nu et langt Tog ind på Banegården; det er et Lazarettog, der kommer fra Fronten. Det ses alene på det røde Kors, som findes på begge Vognenes Sider, og som også er malet på Taget. Sygevognene i et sådant Tog er for det meste omarbejdede fjerde Klasses Vogne, i hvilke to og to Senge står over for hinanden. Der er endvidere en Lægevogn, en Operationsvogn, en Forbindingsvogn samt en Køkken- og Forrådsvogn, hvilke er særdeles nødvendige for disse, Tog, som ofte må køre i flere Dage, inden de når Målet. Under det korte Ophold på Stationen bæres nogle Soldater ud, af Toget. Man ser intet; de er helt tildækkede. Det var hårdt sårede, som er døde undervejs og nu skal stedes til Hvile på Byens Kirkegård.
Et langt, fra Tyskland kommende Tog bringer snart Liv på Banegården. Det er Udfyldningstropper, som nu er uddannede og undervejs til Fronten. En Hornblæser giver et Signal, og alle stiger ud og begiver sig med Kogekar og Ske til Krigskøkkenet for at få noget at spise. Det drejer sig for største Delen om ganske 'unge Soldater, Rekrutter og frivillige med helt ny Uniform og Udrustning. Stemningen blandt dem er god, hvad også Indskrifterne på de forskellige Vogne tyder på, Foran Banegården trænger franske Koner og Børn på, som halvt på Fransk og halvt på Tysk falbyder deres Chokolade, Cigaretter, Æbler, Postkort og andre dejlige Ting; de gør gode Forretninger. Snart gives der Signal til Indstigning, og under Sang fra de unge Tropper forlader Toget Banegården. Man går nu Ilddåben i Møde.
På Banegården bliver der nu roligere; men foran Stationen er der Liv og stærk Færdsel. Lange Træn- og Munitionskolonner venter på at blive ladede i Jernbanevogne for at vende tilbage til Fronten. Det store Godsskur er nu Etappemagasin, og herfra forsynes Trænkolonnerne med Mel, Kaffe, Sukker, Ærter osv .. Ved Siden af Magasinet findes et Feltbageri, som hver Dag leverer Tusinder af Brød. Der ankommer daglig store Mængder Ammunition, 'søm kommer fra de forskellige Artilleridepoter, og her arbejdes der Dag og Nat for at forsyne de mange Avtomobilkolonner og svære Munitionskolonner med de så vigtige Jern-Portioner.
Medens en Munitionskolonne er i Færd med at forlade Banegården, kommer der fra Byen et langt Tog af Fanger, som ledsages af nogle tyske Soldater med opplantet Bajonet. Det er for største Delen franske Landeværnsmænd : men man ser også nogle Turkoer og Zuaver i deres maleriske Dragter og enkelte Englændere iblandt. Toget gør først Holdt på Pladsen foran Banegården, og her udfører Byens franske Beboere en rig Gavmildhedens Gerning, idet de forsyner deres bortdragende Landsmænd med Brød, Chokolade, 01, Vin og Linned, og da Truppen får anvistPlads. i et rede stående Tog, viftes der livligt fra begge Sider, og man tilråber hinanden et sidste Au revoir ! (På Gensyn!). J.
