Engelsk skib tilhørende rederiet Cunard, som sejlede mellem New York og Liverpool.
Vægt: 32.550 Tons.
Længde 241 meter.
Bredde 27 meter.
Topfart 25 knob.
Kedler: 25 stk.
Fire skruer og 65.000 HK.
Besætning: 651 mænd.
Søsterskib: Mauritania.
Søsat: 07. juni 1906.
Lusitania sejlede den 06. september 1907 fra London til New York, - og det var skibets jomfrurejse .
Den 12. september 1907 ankom Lusitania til New York, efter at have krydset Atlanterhavet på rekordtiden 5 dage.
Den 22. april 1915 indrykkede den Tyske Ambassade i New York en
meddelse i aviser om, at der blev indført af uindskrænket Ubådskrig.
Lusitania sejlede den 01. maj 1915 fra New York mod Liverpool, for at krydse Atlanterhavet for den 202 gang.
Kaptajn: William Thomas Turner.
Ombord var der 1.255 passager (1.kl: 292, 2.klasse: 602, 3.klasse:361).
Skibet medbragte 173 tons militær udrustning til englænderne. Tyskerne brugte siden dette faktum som undskyldning for sænkningen.
Lusitania manglede gode søfolk, da den engelske marine havde brug for søfolk til krigstjeneste.
Om morgenen den 07. maj 1915 sejlede Lusitania ind i tyk tåge, og skibet sænkede dets hastighed fra 21 knob til 18, og begyndte at bruge tågehorn.
Hastigheden blev tilpasset således, at Lusitania ikke skulle vente på højvande for at kunne sejle ad Mersey River det sidste stykke mod Liverpool.
Lusitania blev sænket af den tyske undervandsbåd U. 20 i det Celtic Sea ved Irlands kyst den 07. maj 1915, klokken 14:12.
Torpedoen med 300 pound eksplosiver ramte imellem tredje og fjerde skorsten.
Hoveddamprøret blev sprængt, hvorved ordren fra broen "fuld bak", ikke kunne udføres, og derfor fortsatte Lusitania fremad med en betydelig fart, som gjorde det vanskeligt at sætte redningsbådene i vandet.
Lusitania sank på 20 minutter.
Der sejlede fiskerkuttere ud fra den nærliggende engelske by Queenstown for at redde overlevende.
Dræbte: 1.198.
Af de 188 amerikaner der var ombord omkom 128.
Blandt de omkomne amerikaner var A. G. Vanderbilt, Charles Frohman, Dr. F. S. Pearson, Justus miles Forman og Charles Klein.
Da Lusitania blev sænket sejlede hun på ret kurs, uden at gøre nogen foranstaltninger for ikke at blive sænket af en ubåd, så som at sejle på en siksak kurs.
Gustav Stahl den tyske reservist der havde set fire monterede kanoner på Lusitania, tilstod at have aflagt falsk ed derpå, og blev dømt til 18 måneders fængsel.
Den 05. oktober 1915 gav Tyskland en officiel undskyldning, og lovede at de vil betale erstatning til de dræbte amerikanere fra Lusitania.